“Fuck you! Og i øvrigt også alle andre”.
Jamen, så fuck-fuck da Fie Laursen 😓
Som læser, observatør og forælder, bliver man hurtigt overbevist om at netop “f. Y’all”- er et tungt budskab. Det tager ikke længere end et hurtigt kig henover pigens IG-profil (pt gjort privat), mens erindringerne om hendes forskellige udfoldelser og frustrerede forældres opråb hurtigt melder sig. Frustrationen husker os på manglende lovgivning mod alt det uhensigtsmæssige en umådelig udfordret ung dame, influent, byder sine mere end 300.000 følgere, heraf mange, fortæller blandt andet DR, ganske unge piger, ja, sågar børn.
Fotoet som toner frem i forbindelse med seneste eskapade, af en sexet, blinkende og samtidig provokerende smilende pige med tungen vendt på siden, let bidende mellem tænderne, halvt inde og halvt på vej ud af munden, rødlakerede negle og en kæk fuckfinger, illustrerer meget godt temaet. Såvel som det illustrerer temaet i det som hun nu opfordrer sine følgere til – igen, nemlig at blive ‘Sugar-Babes’.
Jeg bliver meget gerne i dit tema og svarer som skrevet foroven; jamen så fuck-fuck da Fie Laursen. I’ll toast to it too! Men det bliver dog ikke uden opråb. Politikerne er nødt til at komme på banen.
Vi er nødt til at finde en løsning på situationer som den som pt allerede er derude. Og naturligvis vil opstå igen og igen, indtil det lykkes at tale politikerne op så vi kan få noget lovgivning på området. At være influens og i sagens natur have så stor indflydelse på tusindvis af mennesker, er der nødt til at være helt klare retningslinjer for hvordan man gør. Hvad man må og hvad man ikke må.
Influenterne er arbejdsgivere hvis ansatte kan svare til følgere
At der på området ikke findes klare regelsæt, svarer til hvis jeg som ’almindelig’ arbejdsgiver for en virksomhed ude i det virkelige liv, hvor jeg jo i den grad har stor indflydelse på mine medarbejdere som vi i sammenhængen kalder for følgere, ikke eksempelvis skulle være pålagt en arbejdsskadeforsikring for dem. At jeg eksempelvis ikke skulle være pålagt ikke at måtte udøve sexisme. Ikke være pålagt ikke at måtte snyde og bedrage dem på nogen måde. Hverken økonomisk eller menneskeligt. For eksempel ved underbetaling, undertrykkelse, indoktrinering eller andet ubehageligt. Og her finder vi det springende punkt.
Jeg er nemlig arbejdsgiver ude i det virkelige liv. Det tjener jeg penge på. Jeg har rettigheder og jeg har ansvar. Bestemt ved lov. Influenter er også arbejdsgivere og tjener penge på at være det. Men en stor del foregår virtuelt. Foregår det så i det u-virkelige liv og er det derfor der ikke er klarhed og lovgivning omkring hvad en influent må opfordre/influere sine følgere/ansatte til?
Ja, det vil jeg sige er problemet. Influentens berettigelse, job, rettigheder og ansvar, er endnu ikke gået ordentlig op for hverken befolkning eller regering. Og derfor står vi igen i en rigtig dum situation, hvor en forstyrret ung pige med 300.000+ følgere opfordrer til at oprette en profil på en sugardating side og sælge sine brugte trusser. Som DR skriver at hun formulerer det (jeg følger ikke Fie Laursen og nåede ikke at se videoen selv), ”…hvis de er trætte af dårlige Tinder-dates og nu tænker; ”wow, jeg kunne godt bruge lidt luksus i min hverdag”. Ergo må det jo betyde at få sig en eller flere ‘Sugar-Daddys’. For er det ikke for sSugar Daddys, hvem skulle så købe de beskidte trusser? Enhver som ved hvad Sugar-dating går ud på, vil vide at vi befinder os i en form for gråzone indenfor prostitution.
I denne ombæring skal hun i sin opfordring fra forleden have fortalt at hun henvender sig til piger over 18. I marts i år henvendte hun sig til små som store. På hendes daværende opfordring til sugardating, undskyldte hun efterfølgende.
Må man være influent hvis man er mentalt ustabil?
Fie Laursen beskriver sig selv som havende et liv der ikke er så skinnende og at være en pige der kæmper med PTSD og Borderline
Det står skrevet i neon at Fie Laursen har store personlige udfordringer. Og selvom man både som læser, observatør og forælder kan føle med hende et stykke hen ad vejen, ophører den basale empati i mødet med visheden om de potentielt mange øvrige sårbare sjæle, Fie Laursen kan påvirke til at kaste sig ud i et liv som hendes, med gråzone-prostitution, selvmord og ongoing selvdestruerende adfærd
Hvad kan vi gøre ved det? Vi kan starte med at stille spørgsmålet: Må man være influent hvis man er mentalt ustabil?
Jeg tænker at problematikken kan sidestilles med hvad der sker for en administrerende direktør eller bestyrelsen i en uvilkårlig virksomhed. Er eller kommer den eller de som tegner virksomheden eller de som udgør bestyrelsesorganet, på nogen måde i uføre som karambolerer med paragrafferne i Selskabsloven, bliver de inhabile og kan ikke længere besidde deres poster. Sagt ganske kort, gør de noget som de ikke må, som de godt vidste at de ikke måtte gøre eller som de burde have vidst at de ikke måtte gøre, falder hammeren. Hvis det altså bliver opdaget. Og så kan vi jo vende tilbage til vores administrerende direktør i egen influent-virksomhed og huske på, at loven ikke tillader regulær dumhed. Sagt groft; er man for dum til at være del af en bestyrelse eller være tegningsberettiget direktør i en virksomhed, kan man naturligvis ikke bestride sådanne poster. Man kan for eksempel så sandelig kke bestride sådanne poster hvis man er under værgemål. Bør man være det, når/hvis man er mental ustabil? Det kommer vel an på graden.
Der er nødt til at komme lovgivning på forretningsområdet i det u-virkelige, virtuelle og ikke-virtuelle influente virksomhedsliv