SÅ !!! – så så så – HVAD så? Så, så??
Jeg kan godt blive en lille (meget) smule langhåret over alle de så’er folk bruger lige så flittigt som de trækker vejret
Har I tænkt over det?
Riiigtig mange starter samtlige sætninger på SoMe (nogle også bare generelt) med et
SÅ…. Er jeg ude med riven igen
Eller
SÅ… har jeg sørme fået vasket mit hår i dag
Eller
SÅ… har jeg fået lavet alle mine daglige gøremål
Udover at der selvfølgelig bliver delt og fortalt alt muligt der simpelthen er så uhyggelig kedeligt at det halve kunne være nok, har folk altså også meget svært ved at gøre sproget og performancen vedkommende, indbydende, fængende, lækker og selvfølgelig i alt hvad der kommer med dette, droppe det irriterende-at-høre-på-og-blokerende-for-et-godt-flow ’SÅ’.
Med mindre der er tale om at én skal til at fortælle føljetonen af noget viiiiirkelig – sådan for real– spændende og et rungende SÅ derfor er helt på sin plads. Et sådan ’så’ indleder nemlig historien til en oprigtig spændende fortælling. Og ikke til endnu en vanlig historie, hvor vi med så’et får skudt forventningerne i vejret blot for endnu engang at måtte affinde os med, at her igen-igen var tale om en just another mega-kedelig post eller story om hvad der kan ligne hvad som helst fra sure sukker til gråvejr og havregrød.
Vi starter klart alle et sted og jo, det kan være grænseoverskridende at dele sit liv foran potentielt tusindvis af fremmede mennesker og derved være forståeligt at man har brug for at sååå’e den lidt til at starte med, dvs gemme sig bag ordet ’så’ fordi det giver mulighed for at starte historien. Den historie man meget gerne vil fortælle, fordi man yderst forståeligt gerne vil være med på SoMe-beatet, men man har måske ikke det helt vilde at fortælle. Man ved måske ikke engang helt hvad man skal fortælle. Og selvom man måske har meget på hjerte er man jo alligevel totalt Bambi på glatis… indtil man får vænnet sig til hele dette narcissist-spil.
Da jeg startede på SoMe tror jeg at jeg fik brugt hele min kvote for ’så’ for de næste 10-20 år. Og jeg er alligevel rimelig aktiv på mine instagram stories, SÅ der er godt nok røget nogle så’er i farten 😉
2 enkle tips til at komme ud over så’et på SoMe
- Eliminer det! Ja.. nemlig, nemlig. Hver gang du åbner munden i denne kontekst, dropper du bare ordet så – og fortsætter simpelthen med det du skulle fortælle.
Du vil måske sige ”Så står jeg udenfor denne store forsamling hvor jeg skal ind og holde en nervepirrende tale for 150 IT-nørder” (damn, den må være hård…). Dropper du så’et, ændres sætningen jo til ”Står jeg udenfor…” som ikke helt dur, med mindre du skal spørge om noget. Men du kan nok se, at der herfra ikke er langt til bare at beholde ’står’ og droppe ’jeg’ – ikke? Derved får du altså din ultra korte sætning, som både fortæller hvor du er, hvordan du har det, hvad du skal og hvem du evt skal performe for, kort, informerende og vedkommende.
Nu uden SÅ bliver sætningen: ”…Står udenfor denne store forsamling hvor jeg skal ind og holde en nervepirrende tale for 150 IT-nørder”.
Herfra arbejder du selvfølgelig videre med dit sprog og din performance
- Tænk over om du virkelig gerne vil være med på SoMe-beatet. Hvis du egentlig ikke vil og bare sådan lidt små-prøver her og der, kan du jo hurtigt komme over så’et, ganske enkelt ved at melde dig ud af den online sociale familie.
Men hvis du gerne vil være med, er der flere grundlæggende perspektiver som du bør overveje:
Tænk grundigt over
- Hvem du er
- Hvordan du gerne vil fremstå.
- Hvilke værdier du er gjort af
- Hvordan og hvorfor du er formet som du er.
- Hvad du gerne vil fortælle
- Hvorfor det er vigtigt. Vær klar over at du bruger folks tid når du poster, så gør dig umage.
Det er både klart og tydeligt at folk selvfølgelig bare scroller videre, hvis de ikke gider at høre på dig. Det skal stå dem frit for. Men gør dit til, når de kører udenom dig, at det ikke er fordi du ikke har noget spændende og medrivende at fortælle eller tale om.
Men fordi selve indholdet i det du siger, ikke tænder noget hos dem. Folk må gerne synes at dit indhold er uinteressant – det kan der være tusindvis af grunde til – men de skal helst ikke synes at din måde at formidle på er uvedkommende og da slet ikke tarvelig (når man bruger så’et og der ikke er tale om noget virkelig spændende som kommer efter det, er det lidt tarveligt for os som lytter).
Ved at overveje disse grundlæggende perspektiver bliver det lettere, kortfattet, at fortælle hvem og hvor du er, hvordan du har det, hvad du skal og i hvilken sammenhæng