Anoreksi versus madelskeri

Tabe sig og spise (som jeg) – kan det lade sig gøre? Ja!… Det kan det. Jeg har tabt 9 kilo i 2018. Og har ikke fulgt nogen som helst form for program andet end mit eget sind. Som jeg til gengæld har programmeret. Jeg ville gerne have fulgt f.eks. Sense, som min søster ved en hel masse om, og er certificeret coach i, men det endte – som det plejer – med at jeg hellere vil finde ind til min egen metode. Dét med at tabe sig – kunne, ville, ‘bare’ gøre det – handler altså rigtig meget om hvordan der ser ud i vores dybeste indre. Det er faktisk i øvrigt noget Sense inddrager – Sense er jo nu noget man kan blive uddannet i, vidste du egentlig det? Men ikke desto mindre vil jeg gerne ‘kunne’ selv. Selvom jeg alligevel har de ting min søster har sagt i baghovedet. Anoreksi – Først må jeg hellere fortælle at jeg elsker mad og vin og chokolade. Og også is. Elsker, elsker, elsker mad, vin, chokolade og is. Siden jeg var ung teenager har der været krig i hovedet mellem mig og mig. Da jeg var 14 besluttede jeg at det nok var bedst hvis jeg blev anorektiker… Det lykkedes heldigvis ikke helt, men det lykkedes dog at sulte mig selv længe nok, til at jeg til sidst kunne krybe ned i en størrelse 32. Ganske forfærdeligt at jeg tænkte som jeg gjorde. Men selvom jeg tænkte det, så mente jeg det faktisk ikke. Let at sidde og skrive nu, det er dog rigtigt. Jeg vidste, jeg ville ‘bare tabe mig’. Men. Hvad jeg ikke vidste dengang, var jo at mange af de som udvikler anoreksi, netop tænker lignende tanker. Og i de tanker tages der ganske vist umiddelbart kontrol over maden og kroppen, men kontrollen over livet forsvinder. Naturligvis forsvinder kontrollen over lykken i samme omgang. Og i de værste tilfælde forsvinder netop den umiddelbare kontrol over mad og krop, når kroppen en dag sætter ud fordi den ikke længere kan. Tænk – kan jeg finde på at tænke som voksen – hvis det var sket for mig? Jeg vidste jo ikke, for f… da, at man slet ikke kan være sikker på hvor grænsen i en sådan situation går til, dvs hvornår ens krop sætter ud. Så selvom jeg, i mine tanker dengang, var overbevist om at det jo bare skulle være for en periode – at jeg kunne styre og kontrollere det – så ved jeg i dag, at jeg jo ikke havde ret. Det var godt at jeg stoppede med det. Og det er mit håb at du også stopper, hvis du skulle gå med sådanne tanker. – versus madelskeri ❤️ Uhhh altså – er der noget bedre end at give efter for vores sanser? Det er jo dét livet handler om, dejlige mennesker. At føle, mærke, sanse og elske. De tre vigtigste elementer i mit liv er uden tvivl, mad, vin og kærlighed. Apropros min blogs navn jo; livmadogvin.dk 😍 – og naturen. Naturen er selvsagt også fundamental vigtig for mig, men det giver næsten sig selv. Det jeg gerne vil dele med Jer her, er hvordan det lykkes mig at leve det mad- og vinliv som jeg gør og stadig tabe mig. Det er faktisk så utrolig simpelt. Så simpelt at jeg tager mig til hovedet og tænker, var det bare dét? Jeg spiser og drikker hvad jeg vil… Bare meget mindre end jeg plejede! That’s it. Tæller ikke kalorier og har sjældent regler. Skal vi lige få nogle mængder på, og indblik i reglerne, tak – så det kan blive stillet i relief. All right. Tidligere havde jeg masser af (klamt) slik i mine skuffer (sorry my French, men det er det altså. Det kommercielle slik der, det er simpelthen så ikke så lækkert. Det er jo lavet af materialer som virkelig ikke er gode for vores kroppe. Også det uden sukker). Udover Peter Beier og Summerbird som jeg havde – og stadig har – i vores vinkøleskab herhjemme. Alle disse ‘madvarer’ spiste jeg så en del af i løbet af dagen/ugen. Udover rigtig mad (dog ret sund mad) og masser af vin. Jeg har som alle andre prøvet alt muligt forskelligt for at tabe mig, en gang for alle. Og holde vægten. Det med at træne har aldrig ligget til mig (da jeg var yngre) da jeg er i restauration -. og her er man altså i konstant bevægelse (jo, det er en anden form for bevægelse og self bør man også lave en eller anden form for træning, selvom man er i min branche). Og indtil 2010 faktisk ikke vejede synderligt for meget. Lidt elevator vægt op og ned, men normalt indenfor 2-3 kg og i ferierne kunne jeg måske være nået op på +5. Men de røg hurtigt når jeg kom tilbage på gulvet (på restauranten). I 2010 sadlede jeg arbejdsmæssigt ret meget om og sad nu stille foran computere, og må have taget på, uden at jeg opdagede det, tænker jeg ? Lige pludselig var jeg bare større end normalt. Men jeg begyndte også at træne i samme forbindelse. Anyway. Jeg ved ikke hvordan det gik til, men pludselig vejede jeg altså 30 kg mere end jeg ‘plejede’. Damnnnnn. Hovsa. Nå. Min søde mand elskede mig alligevel og jeg var jo bare lykkelig sådan under alle omstændigheder. Og han blev ved med at sige; ‘skat, det er jo normalt at man bliver lidt større med alderen’, ‘kroppen ændrer sig’ og ‘det bliver jo sværere og sværere med årene, så det skal du ikke tage dig af – du er dejlig lige som du er’. En guttermand, ja… Prøvede en aften noget af mit gamle arbejdstøj. Og kunne jo slet ikke få bukserne over knæene 😂Det er selvfølgelig tragi-komisk. I påsken 2015 tog jeg en beslutning. Trænede og spiste efter et træningsprogram. Der tabte jeg de første 7 kg henover de efterfølgende måneder. Og så var det som om at der må være gået en klap ned for mig. Fordi så stoppede jeg bare. Nu havde jeg jo ligesom bevist at jeg kunne!! Arhmen altså, idiot! SÅ begyndte jeg at tage lidt på igen. Tog mig selv i nakken og styrede mig. Så jeg endte med at beholde den ‘nye’ vægt året ud. Og den fortsatte jo så – kan jeg regne ud, mens jeg sidder her og skriver – hele 2016 og 2017. Jeg prøvede forskelligt i løbet af disse to år, for at tabe al overvægten, men intet virkede. Da vi nåede til januar 2018 besluttede jeg, at nu var det nu. Jeg skulle ud og løbe minimum 3 gange om ugen (OGSÅ i frostvejr, Jennifer!). Og jeg måtte få lov til at blive ved med at spise både mad og chokolade og drikke vin. Men det skulle være meget, meget mindre. Og slikket måtte ud. Og sørme om det ikke har virket. Nu mangler jeg 14 kg og så er jeg nede på min normalvægt igen (og jeg trækker ikke maven ind på billedet). Hvor meget spiser og drikker jeg så nu? Hjemme hos os har vi oprindelig en regel om, at vi kun må drikke vin når vi har fri og det er søndag og mandag. Tidligere drak vi ofte også vin i løbet af ugen. Men nu har vi ligesom vænnet os til det og det kører ok. Lige med undtagelse af når vi kommer tilbage fra ferie. I ferietider, som jul og sommerferie, er der nemlig nul regler, putte. Very nice. Men det kan godt være lidt svært at komme tilbage til trumme-rummen og lade som om at vi da bare holder en fest med en kop te. Art, jeg er faktisk ret vild med te. Og te er faktisk en glimrende substitut for vin. Så det går ok Med te i stedet for vin, hvis det endelig skal være. Dog – er jeg jo nødt til at indrømme – dog dog dog, drikker jeg altså også et glas vin nogle gange i løbet af ugen. Jeg har fundet ud af, at jeg synes at det er ok. Altså Sundhedsstyrelsen synes jo ikke at det er ok. De siger at mænd bør holde sig indenfor maks 14 genstande og kvinder indenfor 7. Om ugen. Ikke om dagen 😉 Haha (dårlig joke). Nå. Hvorfor er det så vigtigt at vi hører efter? Fordi at det handler om hvad vores levere kan klare. Leveren renser vores kroppe. Og den skal vi altså passe rigtig, rigtig godt på. Den renser for alt, heriblandt også medicin og usund mad. I Italien har man i århundreder drukket vin både til frokost og middag, eller ca 2 glas om dagen. Det er selvfølgelig forskelligt hvad vores kroppe kan holde til. Så selvom jeg hiver middelhavs-vin-drikkeriet frem som eksempel, må man høre efter hvad Sundhedsstyrelsen siger. Og passe på ikke at drikke for meget alkohol. På madsiden spiser jeg vitterlig lige præcis hvad der passer mig. Men bare i meget mindre mængder. Og jeg er jo således også meget mindre sulten, fordi min krop har vænnet sig til det. Choko og is? Jeg holder mig ofte fra is, selvom I love it. Dels fordi at jeg ikke synes at jeg kan få fat i noget ordentligt, noget der udelukkende er lavet af lækre råvarer og self økologisk. Og dels fordi at is er noget jeg tager på af, bare jeg tænker på det. Men chokolade. Peter Beier chokolade eller de fyldte chokolader jeg selv laver; et stykke eller to. Og hvis jeg går helt bersærk, så da en maks 4-5 stykker. Og det er altså meget. Men tidligere tømte jeg jo hele æsken! Dem her lavede jeg i går 🙂 Baileys-trøfler

Følg med mig på

Instagram: @iamwine_jenniferdelaloca, på FaceBook og her på bloggen