– er hvad denne post handler om. Så om madlavning og selvom det synes såre fredsommeligt, kan det være det stik modsatte for nogle. Jeg vælger derfor at advare sarte sjæle mod at læse videre, det handler nemlig konsekvent om ’kunsten at aflive’, og i denne sammenhæng, en hummer.
I går lagde jeg en opskrift på Aragosta alla Catalana – eller hummer på Catalansk ud, hvor jeg blandt andet skriver, at ’alle som tør koge en hummer levende’ kan lave den. I bakspejlet kan jeg godt se, at jeg burde være kommet ind på hummerens ve og vel og have kastet et par facts afsted ved samme lejlighed. Jeg fik nemlig en kommentar med på vejen fra en pige, som opfordrer mig til at aflive dyret ’med et hurtigt snit’ (underforstået inden jeg koger det).
Jeg takker absolut for kommentaren, som stresser et – uden tvivl – vigtigt emne. Nemlig hvordan man bedst bør slå hummeren ihjel… Jeg beklager det barbariske i disse ord, jeg tør godt sige at jeg aldrig har brudt mig om hverken at koge levende hummere eller slå dem ihjel inden kogningen, ved at partere dem, jo også levende – hvilket ville være det ’fine snit’ som min læser refererede til i kommentaren.
I min opskrift fra i går kunne jeg således, sådan set med rette, have tilføjet at ’alle som tør koge en hummer levende eller partere den til døde’, kan lave retten ’Hummer alla Catalana’.
Der er bare dét i parteringen, at man skal være vældig ferm for at kunne mestre øvelsen. Man skal have en meget skarp kniv, vide præcis hvor man skal skære, skære snorelige gennem punktet med fast hånd og vupti, hummeren er død. Dét punkt man skal skære igennem er fra nakken og frem til lige mellem hummerens øjne, dvs man lægger den levende hummer på et spækbræt – enten med ryggen nedad eller opad – og skærer igennem!
Der er to grunde til at jeg ikke skrev om parteringsmetoden. Den ene er personlig. Jeg synes umiddelbart at det virker/er mere barbarisk… Den anden er, at det for ikke-professionelle er en sværere øvelse end at koge hummeren. Hvad hvis man skærer forkert? Så er der da også tvivl om, om hummeren lider? Det hele handler nemlig – hvis du ikke er veganer eller vegetar – om netop dette; kan hummeren føle smerte når den dør? Så hvis den kan, hvilken måde kan man så bedst aflive den på, så man har etikken i behold?
Humlen er at der er uenighed omkring hvorvidt hummerens centrale nervesystem er komplekst nok til, at den kan føle smerte, eksempelvis ved at blive kogt, levende.
Facts om hvad vi ved og hvad vi ikke ved om hummeres centrale nervesystem
Facts er at vi ikke ved så særlig meget, der er ikke vildt meget forskning på området og ledende forskere som Elwood og Steneck er ikke enige.
I min læsers kommentar i forbindelse med opskriften på Aragosta alla Catalana – eller hummer på Catalansk, kan man læse at hun skriver ‘efterhånden gammel forskning viser, at hummere er udmærket i stand til at føle smerte’.
Hun henviser til et studie fra 2013, hvor Robert Elwood, Emeritus Professor på Queen’s University Belfast’s biologiske fakultet, har lavet studier med krabber som umiddelbart viser, at der er tegn på at de mærker smerter i en grad af at vælge at skifte skal eller gnubbe sig, når/hvor de er blevet skadet.
Elwood bliver i dette interview fra februar 2018, spurgt til hvordan han selv mener at en hummer bør aflives; nemlig med elektrochok. Umiddelbart sværger jeg også til at finde denne løsning ‘mest human’. Men at have elektrochok-udstyr til at aflive hummere er en kæmpe udskrivning både for restauranter og hoteller, og sørme da også for almindelige forbrugere. Læs eventuelt lidt mere om udstyret her
Hvordan skal man så gøre?
Nogle siger at man skal fryse hummeren ned i 10 til 20 minutter, inden man parterer den/skærer igennem. Andre siger, det skal man ikke, fordi de muligvis lider ved at blive frosset ned. Grunden til at nogle mener at man skal fryse dem ned, er at de så begynder at gå i ’dvale’. Og når man så lægger hummeren på brættet for enten at skære igennem eller koge, vil hummeren være mindre sprælsk, da man formoder at hummeren er besvimet. Og således bør den hverken blive forskrækket eller kunne mærke smerte.
Andre, eksempelvis dyreforkæmpere, vil protestere mod denne metode. Fordi hvordan kan man vide at hummeren nu ikke bliver frosset ihjel?
Nogle (fra Dyrenes Bekæmpelse) siger at man bare skal købe hummeren død, så ’slipper’ man for at lave en forkert aflivning… Jovist. Men nogle skal jo aflive hummeren. Og hvordan gør de så det? Det kan man jo ikke vide, med mindre at man altså ved det, fordi man enten kender fiskeren, stoler på given leverandør eller lignende. Der er derfor ikke nogen som helst forsikring i at man bare kan købe døde hummere og så tro/forvente at de er blevet aflivet etisk.
Ved at følge dette link, kan du læse at man ultimo 2014 fra Dyrenes Beskyttelse blandt andet opfordrer til at købe hummeren død for at slippe for at aflive forkert, og man kan læse at der fortælles om studier der viser at frie hummere aldrig ville lægge sig på is. Så det kan godt være at jeg er uenig i Dyrenes Bekæmpelses opfordring til ‘bare at købe døde hummere’, men derfor kan jeg selvfølgelig stadig godt være interesseret i det de skriver om, i forhold til studier som tyder på at hummere ikke ønsker at være lagt på is.. Side note: Elwood er ikke fan af nedfrysning.
Andre forskere, som Robert Steneck, professor på universitet i Maine, og som har forsket i hummere siden 1983, er slet ikke overbevist om at hummere kan mærke smerte. Han svarer i samme artikel som den jeg henviste til tidligere i forhold til Elwood: “I’m not convinced they feel pain (…) there is no compelling case I’ve seen that suggests they feel pain. You don’t really see this level of concern for people who eat oysters or clams – they’re certainly every bit as alive. The problem has more to do with how we anthropomorphise various critters. The fact that lobsters move and clams don’t, that they have eyes – I think that it does tend to increase our sensitivity to their end of life more than having a raw oyster.”
En af hans kollegaer, Executive Director Bob Bayer, også fra univeristet I Maine, fortæller i et interview til The Washington Post i januar 2018: “They can sense their environment (…) but they probably don’t have the ability to process pain.”
Endvidere skriver the Business Insider at the Lobster Institute i Maine bibeholder følgende overbevisning: “The lobster’s primitive nervous system is most similar to the nervous system of an insect. Lobsters react to sudden stimulus, like twitching their tails when placed in boiling water, but they don’t have complex brains that allow them to process pain like humans and other animals do.” Læs evt artiklen her
I 2016 skriver DTU Veterinærinstituttet blandt andet følgende (link til rapporten kan du finde her):
- Ifølge Det Veterinære Sundhedsråd er den bedste aflivningsmetode af hummere og krebsdyr mekanisk ødelæggelse af hjernen / det supraoesophageale ganglie.
- I Tyskland har de i deres Tierschutz-Schlachtverordnung vom 20. Dezember 2012 (BGBl. I S. 2982, § 12) angivet at den bedste metode til aflivning af krebs til fødevarebrug eller foder er ved direkte kogning, ved hjælp af elektrisk strøm og, for krabber, mekanisk ødelæggelse af begge ganglier.
- I Norge er tibenede krebsdyr omfattet af den norske dyrevelfærdslov og ifølge en rapport udarbejdet for det norske Mattilsynet anbefales det, at tibenede krebs aflives ved nogle minutters ophold i en mættet saltopløsning efterfulgt af kogning eller ved elektrisk aflivning (Mejdell, 2003). Derudover anbefaler de aflivning af hummere ved mekanisk ødelæggelse af ganglierne (Mattilsynet, 06.10.2016).
Der kan hurtigt tegne sig et billede af, at måden vi afliver hummere på afhænger en del af hvad vi personligt oplever som mest traumatiserende.
Under alle omstændigheder synes jeg at det er af enorm betydning at vi behandler vores dyr ordentligt. Og at vi afliver dem etisk. Så jeg takker meget for kommentaren på mit tidligere indlæg, som har givet mig anledning til at sætte hummer-aflivning i perspektiv.
Det er min bedste overbevisning at vi selvfølgelig må lade tvivl om hvorvidt hummere kan mærke smerte, komme dem til gode, og derved sørge for at de lider så lidt som muligt. Det gør de – umiddelbart – ved at få et elektrochok. Har man ikke mulighed for dette, er det – umiddelbart – bedst simpelthen at partere (ja, levende..). Og nok også bedst at undgå at fryse ned, man kan jo i denne sammenhæng ikke vide om hummeren fryser ihjel langsomt, hvis den altså skulle kunne føle. Men har man ikke det eksakte tag på den skarpe kniv der skal udføre parteringen, kan man – såfremt hummeren kan føle smerte – hurtigt gøre meget mere ondt end godt er. Er man ikke sikker på at kunne skære konsekvent igennem, kan man koge hummeren. Og studier viser at det kan tage op til 3 minutter før hummeren dør. Så det er absolut ikke rart at tænke på. Koger man hummeren, er det vigtigt at man koger én af gangen og sørger for at den er fuldt dækket af kogende vand i gryden. Hvis man koger flere hummere af gangen kan man risikere at forlænge aflivelsesprocessen, afhængig af hummernes temperatur. Putter man mere end én hummer i af gangen; jo koldere de evt er inden de kommer ned i kogende vand, jo længere tid tager det at koge.
Læner man sig op af Steneck, bør hummeren ikke kunne mærke det. Læner man sig op af Elwood, er der risiko for at hummeren kan mærke det. Læner man sig op af hvad Veterinærinstituttet skriver, er de etiske regler for aflivning – eller ‘dyreværnsmæssig korrekt aflivning’ – både mekanisk ødelæggelse af hjernen (som i elektrochok), kogning samt saltvandsopløsning i nogle minutter efterfulgt af kogning.
Følg med mig på
Instagram: @iamwine_jenniferdelaloca, på FaceBook og her på bloggen