Kan man lide fois gras – og det er ikke sikkert, at man kan det, fois gras (eller ande/gåselever), er nemlig sådan en spise som man oftest enten har et intenst kærlighedsforhold til eller det stik modsatte.
De som kan lide fois gras og har spist en del eller noget af det, vil nok vide at leveren kalder på sød vin til. Sød, sød, sød vin med et rigtig flot syreindhold. Vi taler Sauternes, nogle Eisweins/Icewines, Gewurtztraminere og slik-søde-syre-balancerede Rieslinger.
Forleden havde jeg købt fois gras med hjem. Fordi at jeg ville smage det til en (for de fleste) ret ukendt, italiensk sød vin, som jeg egentlig ikke forventede ville stå distancen. Jeg havde forventet at der ikke var hverken nok syre eller sødme. Jeg ville sætte fois gras til Picolit!
Druen Picolit er autentisk for Friuli i det nordøstlige Italien og har meget mere historik på bagen end både Brunello og Barolo. Derudover er druen også en ægte enfant terrible; gror klaser med yderst sporadisk placerede druer (man vil som vinbonde rigtig gerne, helst have en homogen klase at arbejde med, uden at druerne dog sidder for tæt), lavt høstbytte og sensitiv overfor vinskimmel.
Picolit er en hvid drue og kan både produceres som tør og sød, det er dog den søde udgave som betegnes som én af Italiens absolut bedste søde vine. Og det vidste jeg jo godt, men var altså i tvivl om Picolit og fois gras som et par. Og sagde det faktisk også på mine insta-stories, med streg under grum tvivlsomhed. De ord måtte jeg æde, og kan hermed varmt anbefale at I prøver Picolit næste gang der kommer fois gras på bordet.
Årgang, område og producent er selvfølgelig altid vigtige faktorer, så spørg evt din lokale vinhandler, hvis du er i tvivl (du må også gerne skrive til mig, jeg svarer gerne i den udstrækning jeg kan).
