Jo mere dramatisk, jo mere higer vi efter det. Og det er jo lige meget hvad søren det drejer sig om, bare der står DRAMA på programmet. Folk kan jo have været ude for ulykker, ligge og nærmest dø på gaden, og der står en klynge af folk og bare… Kigger.. Hvad kigger de dog på??
Altså, jeg tager jo også mig selv i det. Hvis der for eksempel er en ulykke et eller andet sted. Så kigger jeg altså desværre også – hvorfor gør jeg dog det? Jeg kigger faktisk ret hurtigt væk. Og ofte ’tvinger’ jeg mig selv til at lade være med overhovedet at kigge. Med mindre jeg forestiller mig at jeg kan yde en eller anden form for hjælp.
Lige med hensyn til når der sker ulykker; her tror jeg faktisk at folk kigger, fordi at de godt kunne tænke sig at hjælpe. I hvert fald langt de fleste. Sådan er vi mennesker jo heldigvis udstyret, vi vil gerne hjælpe hinanden.
Men hvad så med resten af dramaerne, som altid synes at få folk op af stolen?
Læser du overskrifter på løbere som har antydningen af drama, så er der sørme større sandsynlighed for at du liiiige i farten, skal have læst med. Man skulle da nødig gå glip af noget!
Den samme histories overskrift, kan man jo vinkle på frygtelig mange måder.
Forleden i køen i Netto, mens jeg stod og kiggede efter lakridser omkring kasse-området, scroller mine øjne lige tilfældigt ned over sladderbladene (yeah right – heeelt tilfældigt! – Arj, det var altså tilfældigt, har aldrig været vild med sladder, never) og et kønt ansigt fænger mit øje (i øvrigt – AHAAA – kønne ansigter og drama, det responderer vores attention-level alligevel ret godt på).
Og hvem er det, hvem er det? Det er da eks-princess Alexandra… Og hvad står der? Sørme om hendes kønne ansigt ikke er en smule trist og henover – eller nedenunder – står der vist noget i retning af at ’Alexandra er trist’ – det er i hvert fald hvad jeg når at opfange, inden jeg er videre. Men tanken bliver alligevel lidt hos mig – for hvad er hun trist over? Jeg synes, at der var en indikation af, at hun skulle blive holdt udenfor… Af hvem dog? Don’t know.
Well. Hvis det overhovedet skulle være rigtigt, at hun er trist, så kan det jo altså også være at sladder-spalte-paparazzi-Gurli, lige har fanget hende udenfor tandlæge-huset hvor hun netop har været til eftersyn. Og her har hun da fået at vide, at man i en tand som hun tidliere har haft hul i, simpelthen er nødt til at rodbehandle.
Sådan noget kan man altså også godt blive ret så trist over. Ikke at man kan gøre så meget ved det – skal tanden rodbehandles skal den jo rodbehandles, men man tænker nok ved sig selv, hvad bliver dog ikke det næste? Og sådanne nogle almindelige dagligdags drama-stories er der jo ikke nær så meget drama i – som i overhovedet noget drama – som hvis eks-Princess A bliver holdt udenfor!
Vi ved det alle, den samme historie kan vinkles på alt for mange forskellige måder.
Hvorfor er vi så sultne efter drama? Det gad jeg godt at blive klogere på.
