Nej, Sonny – ikke kvinder, men kvinde! Ellers tror man jo bare at der er flere, ikke 😘
Hrm-hrm. Sonny eller ej, jeg tror nok at vi er mange der faldt pladask for #sidsebabbettknudsen, da hun havde hovedrollen i Den Eneste Ene for omkring 20 år siden, og var med til at lave hvad der, i min bog, klart er den bedste, sjove danske film ever made.
Min Gildo er heldigvis ikke som Sonny overhovedet, selvom han da også var hurtig til at fortælle mig, at han ville tage mig til Firenze, for mange år siden da vi var nyforelskede – og gjorde det. Jeg er dog så sikker på at han kun tager mig dertil, som jeg er på at jeg kun tager afsted med ham.
Og på min fødselsdag, i tirsdags, tog vi til Firenze igen, for blandt andet at gå frem og tilbage på Ponte Vecchio – kender du den? Det er en bro (og er det egentlig en rigtig bro?) som direkte oversat betyder ‘Gamle Bro’, gaden er fyldt med smykkebutikker og legenden vil, at har man fundet sit livs udkårne, så skal man forelsket, hånd i hånd, gå frem og tilbage på den ca 150-200 m lange bro, og man vil være sammen forever 💕
Det er da romantik så det vil noget. Mon smykkehandlerne er der i håbet om at man får købt forlovelsesringe eller lignende? Det ved jeg faktisk ikke.
Men vi var i smukke Firenze, ude og gå byen tynd hele tirsdagen og ude at spise om aftenen på Wintergarten by Caino.
Vi tjekkede ind på det dejligste hotel (Westin Excelsior Hotel Florence) med udsigt over en mindre piazza og Arno-floden. Vi fik jo en upgrade, jeg kunne jo ikke lade være med lige at fortælle chef-receptionisten at det var min fødselsdag! Vi fik det skønneste værelse.
Allerede søndag var vi begyndt at fejre lille mig, med frokost i København, om aftenen tog vi flyveren til Rom, hvor vores bil holder parkeret, kørte derfra til Toscana, mandag tilbragte vi hele dagen i Castiglione del Lago hvor vi holder husbyggeri, for at tjekke op på alt muligt og om aftenen, havde Flora og Mario lavet det vildeste festmåltid.
Onsdag skulle vi have været tilbage til Rom, men må vejen kom vi forbi en restaurant som altid plejer at have lukket, når vi er i området (som oftest er søndag/mandag). Nu var det jo onsdag, så der var åbent. Gildo har talt om stedet i 100 år. Vi skulle bare lige have en light lunch dér på Walter Redaelli midt i det toscanske landskab med solskin strålende fra en skyfri himmel. Men sørme om han ikke også havde overnatning! Så vi blev.
Vi holdt os til light lunch men gik om aftenen aaaalll in! Damn, jeg er bare blevet smaskforkælet så man skulle tro at jeg fyldte rundt. Og de vildeste gaver. Gildo har givet mig de vildeste smykker, først en halskæde med diamant, cameo og koral til jul. Og nu til min fødselsdag, matchende øreringe. OmG. Trussardi taske fra Flora, Burberry poncho fra Anna, søde tanker, små tanke-ting, masser af tid og kærlighed ❤️
Nu er vi back i overskyede Copenhagen og jeg skal i den grad på Detox efter alle disse dage med jeg ved ikke hvor meget vin og mad. Stakkels slanke-livsstil!
Følg med mig på
Instagram: @iamwine_jenniferdelaloca, på FaceBook og her på bloggen