Jeg har både læst og hørt det flere gange, at Pinot Noir (PN) og tun skulle gå ret godt sammen. Mere præcist vil det sige, lynstegt tun og PN. I søndags lod vi det komme an på en prøve, jeg fortalte også lidt om det i mine insta stories hvor jeg lagde videoer op fra madlavningen. Jeg var meget optimistisk og nok rimelig overbevist om at det ville være et overvejende positivt match, men måtte sande et vores PN helt og aldeles fortrængte tunens fine og delikate smag. Jeg havde ellers håbet, at kunne skrive at det var gået aldeles perfekt. Retten bestod konkret i lynstegt tun med letopvarmet olivenolie med rosmarin og grønne peberkorn. Vi vidste, at det ville være nødvendigt at skille de grønne peberkorn fra retten i forbindelse med forsøget. Så gør du det efter derhjemme, skal du vide at du som udgangspunkt ikke må forvente, at grønne peberkorn og PN vil bryde sig om hinanden.

Hvorfor det ikke gik

Jeg er dog meget overbevist om, at det ikke lykkedes fordi vores PN ikke var klassisk benchmark Pinot Noir. “Benchmark Pinot Noir” – dvs den slags PN som man kommer op i til eksamenerne, klassisk fin Bourgogne (man kommer self også op i PN fra andre af verdens vinregioner). Den vi havde valgt til forsøget var en skøn, om end meget frugt- og alkohol rig, PN fra Italien i den dejlig varme årgang, 2015. Fra det nordlige Italien, jovist, men der var det også varmt. Den mindede meget om en lidt køligere Californisk PN, således en Pinot Noir som kunne være kommet fra Napa eller Sonoma.

Smagenoter

Dette fik jeg griflet ned i løbet af middagen: Generelt Tunen har syre og let metal-agtig eftersmag. Den er fin og elegant. Tun med grøn peber; PN’en formår at stå distancen i det omfang at den dækker al smag af tun, hvilket jo ikke var meningen. Ingen syre tilbage fra tunen efter et sip af vin. Ingen delikat og fin metal-agtig eftersmag, som er klassisk for rå tun (lynstegt). Til gengæld masser af PN, dog ikke klassisk PN. Lækker sødlig smag af krydret vanilje, men ingen tun. Og vinens alkohol går i karambolage med den grønne peber. Før tunen med grøn peber, var PN’s alkohol ikke for brændende. Høj, og også for høj, men ikke brændende. Dertil kan self konkluderes, som vides, at høj alkohol og spicyness er et no-go Kun tun og PN, første sip Trækker tanniner frem i PN. Som slet – slet – ikke kom frem før Alkoholen er mindre itchy. Men den er der stadig i sin for-meget-hed Andet sip; lækker, moden PN smag (vanilje krydrede jordbær), men for ‘oversøisk’. Ej elegant Love it, the wine, men langt fra Bourgognes store elegance Det er en ommer. Vi må prøve med klassisk Bourgogne i stedet for    

Få nyheder fra

Jennifer Russo

direkte i din indbakke

Scroll til toppen