Der er noget helt særlig magisk over at sige tingene højt. Sige dem til andre. Skrive dem ned, læse og forstå

I søndags skrev jeg om at det kan være svært at holde det du lover. Det handlede (igen) om aftaler med sig selv, det vil sige med mig selv. Jeg vil så gerne tabe mig. Og vil også rigtig gerne spise og drikke lige hvad jeg har lyst til. Så someone or something has Got to Give! Og det kan jo kun blive noget med at spise og drikke mindre. Jeg havde så lavet nogle basisaftaler med mig selv om at jeg skulle ud at løbe+gå, og det skulle helst tage 1 time. Plus 30 minutter om dagen på min cross-trainer. Plus 10-15 minutters yoga om morgenen og helst 20. Det er jo lige godt to små timer, som jeg så vist havde forventet, jo altså aftalt, med mig selv at jeg skulle bruge. På mig selv. Toppet ovenpå et pretty tight arbejdsprogram. Jeg skulle være startet på programmet da jeg kom tilbage fra min fødselsdagstur til Italy i torsdags… Og da det var søndag formiddag, havde jeg i alt lavet 10 minutters yoga.

Arhmen altså, det ville jo også have været luksus, hvis jeg kunne have holdt det. Men realistisk? Jo slet ikke! Efter jeg havde lagt mit blogudlæg ud i søndags, sørme om det ikke gjorde noget ret drastisk ved mig? Simpelthen – er jeg sikker på – fordi jeg sagde det højt. Til en masse andre herinde qua mit indlæg og til mig selv, sort på hvidt – de to ting sammenholdt; nu kunne jeg altså ikke løbe fra det på samme måde som jeg/man kan, når man bare går og småsludrer aftaler med sig selv!

Så mit program mislykkedes men jeg er nu i stedet  på vej, blot i en lidt anden form og siden søndag vejer jeg et kilo mindre, er (lidt) friskere, gladere, og bare så meget mere tilfreds og så utrolig GLAD fordi jeg er fortrøstningsfuld. Mit blogindlæg gav mig nemlig lejlighed, eller rettere, det tvang mig, til at tage stilling til min selvrespekt og sans for realisme. Så jeg har nu lagt et nyt og et absolut klart realistisk program. Som jeg har holdt siden søndag. Og som jeg er overbevist om at jeg bliver ved med at holde. Det er nemlig klart et realistisk program. Det går ud på at jeg fortsat holder mit mad- og vinforbrug på et meget lavt niveau og springer lidt chokolade over her og der, så ja, tvinger mig selv til at spise mindre. Og så er det kun tilladt at drikke vin når vi har fri, i øjeblikket. Det virker fint nok, så good for me. Men mit træningsprogram, yes, det virker altså også nu, selvom det kun har stået på i fire dage og jo derfor godt kan være liiidt farligt sådan at gå og skilte med allerede – men når du bare ved at du har ramt rigtigt, ja så ved du det. Det ser sådan her ud:

20 minutters yoga når jeg vågner

20 minutters løb, rundt om husene 😀

20 minutters cross-training

Og pause hver tredje dag!

Uhh, hvor er det en rar følelse. Og løbet – og også cross-traineren – når det er så ‘kort’ tid jeg skal gøre det, er det altså meget, meget nemmere at få r…. afsted!

Realisme og mental styrke er opskriften på at gøre ambitioner og drømme til virkelighed, det har det været alle dage, I know, men godt at skære det ud i pap nogle gange.

Ps.

Apropros aftaler og apropos post-billedet. Jeg har jo lovet mig selv at tage en kold tyrker, men jeg må svært indrømme at ÅH hvor jeg dog virkelig knussavner mine lash Extensions alt for meget 😩😩😩

Følg med mig på

Instagram: @iamwine_jenniferdelaloca, på FaceBook og her på bloggen

Få nyheder fra

Jennifer Russo

direkte i din indbakke

Scroll til toppen