Det er søndag, Brunello Week er (endelig) vel overstået – og jeg skammer mig over at tænke endelig, fordi det kan man da ikke! Og det kan man heller ikke, jeg mener det jo ikke. Det er bare fordi at jeg er så træt, at jeg slet ikke forstår det. Fuldstændig, helt og aldeles smadret.
Sådan har det aldrig været før! Sådan var det ikke de andre år. Og sådan var det da heller ikke til de seneste events som vi har holdt, eksempelvis Barolo-ugen i november, forskellige tema-middage og selvfølgelig al den almindelige service
– Så selvom det jo så åbenbart må komme som et chok, Jennifer, så vil du never ever forblive evig ung. Holy Moses, alderen er altså allerede ved at sætte sig lidt her og der. Det har jeg sørme svært ved at acceptere. Jeg kan huske da jeg var teenager og pludselig til egen KÆMPE overraskelse, havde valgt at gå i praktik som tjener, du ved, dér omkring 7.-8. klasse, hvor man skal ud i en uges praktik i skoletiden. Jeg havde været forbi Frederiskberg Kommune, hvor der var en fin udstilling med ‘Hvad kan du blive’! 😍 Jeg kan ikke lade være med at smile lidt, for da jeg var teen var det nemlig netop ‘hvad kan du blive’ kontra i dag, hvor vi alle ved at robotterne kommer, folk vil have personlig service og hvis du vil have sikret et job og en anstændig indtægt, jamen så skal du nok ikke kigge efter de umiddelbart – indtil videre – ‘sikre’ robot-agtige stillinger, som administrationsarbejde, der hurtigt og mere effektivt kan erstattes af robotter, forskellige ad hoc kontoropgaver, ja selv pizza-bageren er truet, der er robotter som kan bage pizzaer i stedet for charmerende Don Giovanni og der er hele hoteller som udelukkende er serviceret af robotter. Næ, i dag er sætningen ikke længere ‘hvad kan du blive’ i den gamle optik, man ‘hvad vil du blive’ set i bakspejlet af morgendagens uforsikrede arbejdsmæssige fremtidsperspektiv. Hvilket livsdesign vil du lave for dig selv? Hvordan vil du sikre dig selv ? Det er en anden snak, men spændende.
Jeg kan godt fortælle, at jeg på ingen måde ville havne i restauration, da jeg gik der på Frb rådhus og tjekkede ’tilbuddene’ ud. Det var faktisk det eneste jeg ikke ville, men jeg kunne ikke vælge nogle af de andre fordi at jeg ikke kunne finde ud af om de mon ville være noget for mig. Og så ville jeg ikke kaste mig ud i noget, som jo ville kræve en eller anden form for fordybelse. Og derfor besluttede jeg mig for, at jeg jo bare skulle have den uge overstået, så jeg kunne jo da klart lige snuppe en uge et eller andet tilfældigt sted, som tjener – det var jo ret så intetsigende, tænkte jeg, ren tidsfordriv det der tjeneri!, nej, ikke noget jeg jo skulle beskæftige mig med. Ever. Jaja.. man kan vel tage fejl.
For at komme i praktik, var der alligevel nogle forskellige småting, jeg måtte sætte mig ind i. Og én af dem står stadig meget klart for mig, selvom det er omkring 30 år siden jeg fandt ud af det: Gennemsnitsalderen for hvornår folk enten var gået på før-pension, udbrændt eller endda afgået ved døden, var som tjener lige omkring de 45. For kokke lavere.
Jeg skulle helt sikkert ikke være tjener!
Nu er jeg FortyTwo og jeg er self slet ikke hverken det ene, det andet eller det tredje. Noget ift statistikkerne fra dengang, har heldigvis ændret sig – selvom der i den grad er meget der stadig skal gøres noget alvorligt ved, det skrev jeg passioneret om i et skriv tidligere på året, kokke er konger, tjenere andenrang og opvaskere – don’t go there!
Men jeg er træt, for søren, jeg er træt. Træt – men faktisk også meget lykkelig og utrolig taknemmelig. For alt det jeg og vi har i vores lille familie, det vi kan og det vi får til at ske. Og trætheden lader jeg mig selvfølgelig ikke overmande af. I stedet bruger jeg tid og energi på at komme den til livs, ved at reflektere over hvordan vi skal gøre tingene anderledes, så vi selvfølgelig ikke vælter ind over målstregen, færdige og udmattede, når der er store projekter i gang, som det Brunello-ugen helt sikkert er.
I dag er det jo så en dejlig søndag, hvor vi har fri 💝💝💝💝💝
Og det var egentlig meningen at den bare skulle stå på Relax, Study & Run (i ambitionen om at finde energi til en løbetur). Men men men… Min rengøringshjælp er stoppet, det har som været planlagt og kommer derfor ikke som nogen overraskelse. Og jeg har endnu ikke fundet en ny endnu. Hvilket betyder at jeg liiiige skal have gjort et 2-etagers hus rent – for at kunne holde ud at være hjemme! – inden jeg får slappet af. Lucky me
Følg med mig på
Instagram: @iamwine_jenniferdelaloca, på FaceBook og her på bloggen