Sommeren er lige om hjørnet og jeg har traditionen tro, fået så mange venlige forespørgsler på om jeg ville lave en guide til hvor man skal vende næsen henad, når man gerne vil
- På vingårdstur i Toscana, hvor man både kan overnatte og hvor stedet også producerer vin
- Booke individuelle vinsmagninger
- Overnatte i Toscana
- Spise godt i Toscana
Vingårde med overnatning og vinproduktion
Samtlige steder kan findes på da.hotels.com eller på Booking.com eller direkte via hotellets egen hjemmeside Il Falconiere // Località S. Martino Bocena, 370, 52044 Cortona AR, Italien // https://www.ilfalconiere.it/en/ Il Falconiere er Relais & Chateaux, 1-stjernet Michelin restaurant, vinproduktion baseret på primært internationale druer og det hele er drevet af det dejligste, karismatiske ægtepar Silvia & Riccardo Baracchi. Silvia står i store træk for hotellet og restauranten – hun er kok og stjernen tilhører hende – mens Riccardo står for vinproduktionen. Absolut et besøg værd, yderst yndig og charmerende ægte toscansk charme Billedet herunder er lånt af Il Falconieres hjemmeside _________________ Locanda del Molino (qua Silvia og Riccardo Baracchi) // Località Montanare, 10, 52044 Cortona AR, Italien // http://www.locandadelmolino.com/ Locanda del Molino var faktisk hvor Silvia voksede op som barn. Hendes mor og far drev stedet (og hendes mor på 90+ er dagligt forbi restauranten) og locanda’en er et vældig dejligt sted, for de som ønsker sig nogle stille dage i det toscanske. Swimming poolen og det lille område med liggestole, er ikke så stort som jeg godt kunne have tænkt mig, men prisen taget i betragtning (med mindre man kommer i den absolutte højsæson), kompenserer absolut. Værelserne er rummelig og hyggelige, der er restaurant på stedet hvor der laves gedigen skøn mamma-mad og så er samtlige af Riccardo Baracchis vine (og kun dem…) at finde på vinkortet Billedet herunder er lånt af Locanda del Molinos hjemmeside da.hotels.com eller på Booking.com eller direkte via hotellets egen hjemmeside _________________ Le Capannelle // Località Capannelle, 13, 53013 Gaiole In Chianti SI, Italien // http://web.capannelle.it/en/ For en del år siden, brugte jeg enorme mængder tid på at stable en decideret rejse- og oplevelses guide på benene. Efter mange måneders research endte jeg med at have en portefølje på omkring 40-50 steder, som jeg varmt ville anbefale – ideen var, at jeg skulle finde ud af at gøre det til en forretning – men forskellige livsstilsændringer gjorde, at jeg lagde det på hylden. Jeg beholdte dog hjemmesiden en del år, for til sidst at ‘lade den gå’ – dvs opsige den. Inklusiv alt det materiale jeg havde fået loadet, skrevet, forklaret og mere. Den side, ville jeg rigtig gerne have lige nu 😍. Capannelle var helt sikkert med på listen. Et dejligt, stille og hyggeligt sted i hjertet af Chianti di Gaiole, med kun få værelser og en restaurant der fungerer på den måde, at mad-mamma kommer ind, hvis hun bliver bestilt i forvejen. Til gengæld laver de udover deres egne dejlige Chianti’er, også super toscaneren 50&50 i samarbejde med Avignonesi (50% af druerne er Capannelle’s Sangiovese og 50% er Avignonesi’s Merlot 💓) Stedet har også sit eget ‘Caveau’ – dvs i denne forstand, en vin-boks. Ordet caveau er fransk og betyder noget med kælder eller klub. Og det er sørme ikke hvem som helst som har deres flasker liggende her. Selv 3-stjernede Michelin restaurant La Pergola i Rom, er fast kunde Billedet herunder er lånt af Booking.com da.hotels.com eller på Booking.com eller direkte via hotellets egen hjemmeside (billedet herunder er lånt af Booking.com) _________________ Le Fontanelle // SP 408 km 14.7 Località, 53019 Pianella SI, Italien // https://www.hotelfontanelle.com/it/ Godt nok ingen vin, men oliven olie og et helt fantastisk sted! Også blandt de steder jeg havde listet på min rejseside; Her er en fantastisk lille luksus perle med skøn swimming pool, fantastisk udsigt, udsøgt service, spa, botanisk have, selvfølgelig udlåning af cykler, man må tage sine kæledyr med og bare aldeles gennemført. Billedet herunder er lånt fra Hotel Fontanelles hjemmeside da.hotels.com eller på Booking.com eller direkte via hotellets egen hjemmeside ________________ Castello di Velona // Strada Provinciale della Badia di Sant’Antimo, 53024 Castelnuovo dell’Abate SI, Italien // https://www.castellodivelona.it/en/ Castello di Velona producerer Brunello-vinen af samme navn og stedet, dvs hotellet, er et ægte luksusslot med termisk bad, spa, al den service du kan holde ud og skøn restaurant ved swimmingpoolen. Stedet er gennemført lækkert og værelserne er alle sammen i kategorien Suite, nogle er helt sikkert større end andre, men alle sammen med ubenægtelig charme. Skal man på besøg i Montalcino og ud at tale med vinproducenter og smage vin, er dette sted ca 15 minutters kørsel fra de første vingårde og stedet har concierge service Billedet herunder er lånt fra Castello di Velona’s hjemmeside da.hotels.com eller på Booking.com eller direkte via hotellets egen hjemmeside ________________ Ferragamo’s Il Borro // Località Borro, 1, 52024 Loro Ciuffenna AR, Italien // https://borgosantopietro.com Åhh Ferragamo, jeg ved ikke hvad det er jeg har med den mand (har aldrig mødt ham personligt), men der er et eller andet over dét navn som er dragende. Hans shampoo/balsam/creme serie er jeg helt vild med (den har de haft på Roma Cavalieri, A Waldorf Astoria Resort i Rom – dér hvor 3 Michelin-stjernede La Pergola også holder til – de sidste mange år. Og det er ét af få steder hvor jeg altid sørger for at tage shampoerne mv med mig, når jeg tager afsted – kender I typen? tsk tsk 😍). Ferragamos vine er altså også dejlige, men aller skønnest er luksus stedet Borgo San Pietro, for sørensen da, her er lækkert. At manden har stil, er noget af det sidste man kan benægte ham. Jeg håber I klikker ind forbi stedets hjemmeside og svælger Jer i alle de lækre billeder 💕Det er 5-stjernet toscansk luksus i Arezzo i Toscana med private pools… Billedet herunder er lånt fra Borgo San Pietros hjemmeside da.hotels.com eller på Booking.com eller direkte via hotellets egen hjemmeside ________________ Castiglion del Bosco // Località, 53024 Castiglion del Bosco SI, Italien // http://www.castigliondelbosco.com/en Endnu engang har Ferragamo været på spil… This is expensive! Jeg har (endnu!) aldrig selv overnattet her, men var vældig glad for at besøge stedet i forbindelse med min rejseguide. What can I say. Selvfølgelig en masse. For lidt over et årti siden, købte Ferragamo stedet, gennemrestaurerede det og ‘udbød’ hele byen – fordi dét er netop hvad dette sted er, det er simpelthen en lille, ubeskrivelig luksuriøs by! – kommer til det. Men som sagt, Massimo købte stedet, restaurerede og et par dusiner amerikanske venner ‘købte’ sig ind, på den måde at de for svimlende dollarbeløb, hvert år havde en suite til deres eller families/venners rådighed, i en begrænset periode. Og jo, selvfølgelig er der kun Suites her.. Men det er blot et lille ord. Det er villaer. Og alle sammen med egen ret så rummelige swimming pools. OmG, siger jeg bare. Der dufter også helt, helt specielt. Af luksus. Endulge, endulge Denne guide vil blive opdateret med tiden…. Billederne herunder er lånt fra Rosewood Catiglion del Bosco Hotels hjemmeside da.hotels.com eller på Booking.com eller direkte via hotellets egen hjemmesideFølg med mig på
Instagram: @iamwine_jenniferdelaloca, på FaceBook og her på bloggen