Stop tyven – altså lykke tyven

For en måneds tid siden skrev jeg om 30 dages op- og ned ture, som handlede om at jeg gerne ville tjekke mig selv over en 30-dages periode, for at få bedre styr på hvad som trigger mine humørsvingninger. Den ene dag er jeg en sand Jeanne D’Arc og andre dage gad jeg godt bare blive under dynen Her kommer første opfølgning på denne rejse, men meget mere end det bliver det ikke til og i øvrigt også under en hel anden overskrift, nemlig ’lykke-tyven’. Det er for det første fordi at jeg har fundet ud af, at det slet ikke er nok bare at lave sådan et forsøg over 30 dage. Tværtom er ambitionen i første omgang derfor nu at tjekke mig selv over i hvert fald 3 x 30-dages perioder. Og så sammenligne. Jeg har jo gået og mistænkt at mine (og jo sandsynligvis også dine) forskellige moods, da må være hormonelt betingede – hvis ikke helt og aldeles så da overvejende. Lige indtil jeg gik mine notater igennem (jeg har ført en form for dagbog) vældig, vældig overvældet over at opdage, at mine moods afhænger rigtig meget af mine omgivelser. Tænk, jeg troede at jeg var a strong and independent woman! Som for længst havde fået bugt med at tillade toxic people omkring mig. I det hele taget bare giftighed. What to do Overvejende synes jeg at have opdaget at jeg ryger ’nedad’, når der er for meget dårlig energi i nabolaget. Andre folks dårlige humør. Folks ytringer. Meninger. Tarveligheder. Uretfærdighder. Usselheder. Og – AHA – hvad opdager jeg ydermere. At det bliver værre og værre for mig at være mig, når jeg giver det plads. Giver den negative energi plads. Jeg er således nu i gang med at opdage hvor meget jeg kæmper imod negativ energi. Hold nu op, people. Det jeg sidder og skriver her, synes jo at være børnehave-viden som rigtig mange af os er i besiddelse af. Vi hører det ofte, to basale læresætninger:

1. Du er nødt til at eliminere toxic people / giftige mennesker.
2. Og nødt til at kigge den anden vej / lade det prelle af på dig, når folk er dumme, dømmende, uretfærdige, usle osv.

Og man tror at man gør det. Jeg troede da at jeg gjorde det. Det gør jeg så altså ikke, dvs slet ikke i den grad som jeg er nødt til at gøre det, for at give plads til al den sprudlende energi, positivitet og naturlige glæde som både livet og jeg indeholder. Jeg tænker sørme at der må være rigtig, rigtig mange andre som mig. Som går rundt og tror at de selvfølgelig har styr på de to læresætninger. Og så tjekker de sig selv igennem en måneds tid og finder ud af, at det har de vist alligevel ikke. En meget varm anbefaling herfra bliver – hvis du ganske enkelt gerne vil leve et bedre liv; skriv dine moods ned i en måneds tid og find ud af hvad der trigger din positivitet og negativitet, så du kan handle på det (gad virkelig godt at kunne følge med i hvordan mønstret ser ud for andre). Et andet lille guldkorn Og et andet lille guldkorn; i 1. adventsgave fik jeg af min storeste  ❤️ storesøster en bog, en vigtig bog. Den hedder ”Lev Mere Tænk Mindre” – og handler om metakognitiv terapi. Jeg er kun lige gået i gang, men jeg læser allerede på de første sider, at der står at det der skal til, i jagten på et mindre negativt-loaded sind, simpelthen er at undlade at give de negative tanker plads. Det lyder meget rigtigt. Det er nemlig lige præcis dét som jeg konkret har fundet ud af i løbet af den sidste måneds tid; for at kunne ’kapere’ de dumme mennesker, ytringer, stemninger mv., har den bedste løsning været at tvinge mig selv til ikke at give dem/det plads. Det er bare ikke let, desværre. Som i overhovedet ikke let. Og jeg er slet ikke færdig med ikke at give dårligheder plads, sådan set faktisk kun knap begyndt. Til gengæld tror jeg at denne bog jeg har kastet mig over, kan give nogle rigtig gode værktøjer til at bliver meget bedre til det. We’ll see