Lige nu går det så stærkt, at jeg næsten slet ikke kan følge med. Hjertebanken, stress, irritation og andre signaler svømmer ind over mig, så jeg har været ude på nogle længere gåture de seneste dage. De hjælper men hvor er det dog bare ikke fedt.

Det er såmænd det hele, der er en del større projekter jeg skal have afviklet, dvs arrangeret og afviklet! Selvfølgelig udover alt det andet. I øjeblikket er mine to-do lister på to håndskrevne a4-sider. Meget af det jeg skal, hænger sammen, men alligevel. Normalt hjælper det at skrive, det hjælper at gå. Nogle gange hjælper træningen. Men der er ikke noget der hjælper på dem man i farten får talt ikke særlig pænt til, når stressen tager til fange og synes at styre, ikke så meget det der kommer ud af munden, men måden.

Jeg lægger mærke til at mit indhold i det jeg gerne vil fortælle, ofte er i orden. Men der er desværre stadig alt for magne tider og øjeblikke, hvor måden jeg får afleveret på, ikke er acceptabel. Så dette, dvs at jeg ikke får behandlet folk ordentligt, sammen med stressens hjertebanken og alt det andet… Ikke særlig rart.

Men nu suser jeg ind på restauranten, hvor vi meget belejligt i aften har en stille aften. Får et overblik over mine lister og tanker. Og jeg har sagt sorry til vedkommende som tidligere i dag fik en besked, som skulle have været afleveret på en bedre måde. Og nb: Grunden til at man ikke umiddelbart kan aflevere på en ordentlig måde, er jo det der sker, når man ikke har mere plads indeni! Stressen tager al pladsen, så der ikke er mere tilbage at tage af, der er ikke mere rum tilbage. Rummelighed, omtanke og tolerance. Keywords når jeg skal bekæmpe stress.

Følg med mig på

Instagram: @iamwine_jenniferdelaloca, på FaceBook og her på bloggen

Få nyheder fra

Jennifer Russo

direkte i din indbakke

Scroll til toppen