Der er lidt for meget forvirring omkring udtrykket ‘Super Tuscan’ eller ‘super toskaner’. Nogle tror at det er vine som kommer fra en bestemt zone i Toscana, andre at det har med druesammensætningen at gøre og nogle helt trejde, at variabler som lagring og jordforhold også spiller en rolle.
Nej, nej og nej. Ahhhh – er det ikke dejlig let? Nu skal du høre.
Udtrykket ‘super toscaner’ eller ‘Super Tuscan’ (som selvfølgelig refererer til visse toscanske vine) er ikke defineret i noget lovdekret. Det vil sige at alle jo derfor så kan kalde deres vine for super toskanere… Og mange toskanske huse har hver især en vinudgave som kunne gøre det ud for en ‘super toskaner’.
Det gør det selvfølgelig ikke lettere. Nej. Det gør det ikke. Det vil sige, jeg kan faktisk ikke fortælle dig præcis hvad du skal kigge eller gå efter, for at finde frem til alle Toscana’s super toskanere. Du ved, ligesom med en DOCG vin eller AC. Drikker/køber du en vin med betegnelsen DOCG (Italien) eller AC (Frankrig), kan du være sikker på at den indenfor den pågældende zone, hvor betegnelsen hører til (f.eks. Montalcino og Barolo-distriktet i Italien og Bourgogne og Bordeaux i Frankrig) lever op til helt specifikke lovbestemte krav, såsom druesammensætning, høstudbytte pr hektar, vanding/nødvanding og andet hyggeligt vinnørderi.
Men hvad jeg derimod kan fortælle, er at mange huse som har en ‘super toskaner’ i porteføljen, vælger at kalde den noget. Altså, giver den et navn. Som Asinone. Tignanello. Siepi. Ornellaia. Og mange andre. Endvidere ynder producenter nu at sætte den langt mindre rigide IGT- betegnelse på etiketten, det har de gjort siden den så dagens lys i starten af 90’erne. Og det må siges at have gjort noget for betegnelsen, som snildt får forbrugere til at associere til noget der er godt. Og det til trods for at appellationen rækker så langt som øjet kan skue Toscana’s smukke, kurvede landskab.
IGT betyder ‘Indicazione Geografica Tipica’ og betyder således at vinen er geografisk betinget. Det vil sige at den skal være produceret indenfor IGT’ens grænser, eksempelvis den toskanske IGT, således indenfor Toscanas grænser. Endvidere skal en producents IGT være produceret fra producentens marker og af druer som er bestemt som værende passende at dyrke i Toscana, der er pt 87 at vælge imellem. Så sådanne druer er der mange af, både autentisk italienske som Sangiovese, Canaiolo, Colorino samt internationale druer som Cabernet Sauvignon, Merlot og Cabernet Franc
Termen ‘Super Tuscan’ fødes
Der er usikkerhed om hvor incitamentet for at døbe noget ‘Super Tuscan’ eller ‘super toskaner’ opstod, hvordan startede det, hvem stod bag? En af de mange stemmer ude i den store vide vinverden lyder, at det var vin-guruen, og nu afdøde, Luigi Veronelli der startede eventyret – eller opfordrede vinmagere som Antinori at vove pelsen. Den version er jeg aller mest til. Jeg nåede desværre aldrig selv at møde Luigi inden han døde, som en gammel og tilfreds mand i 2004. Så ville jeg nemlig have spurgt ham selv. Dvs hvem som opfordrede til at starte trenden kan tilsyneladende ikke vides med sikkerhed. Men dem der stod distancen som de første, var Antinori. Og med dette begyndte journalister pludselig at referere til visse vine som værende Super Tuscans. Så var navnet ude.
Grunden til at man overhovedet begyndte at tale om ‘super toskanere’, handlede om at man allerede fra 1960’erne og frem til perioden omkring 1966/1967, hvor DOC’en fødtes, var/blev godt træt og ked af, at man ikke kunne få lov til selv at bestemme hvilke druer vinen skulle bestå af. Eksempelvis var der ikke tradition for at lave 100 % Sangiovese baserede vine og/eller at blende internationale druer i sine vine. Og ikke alle var vilde med at man absolut måtte tilsætte hvide druer, som Ricasoli i 1872 havde anbefalet værende god skik for Chianti-produktion.
Termen ‘super toskaner’ blev derfor først symbol på at man kunne producere en vin som Tignanello i Chianti-området, men altså med præcis de druer man ønskede. I 1970 satte Antinori-familien for første gang navnet ‘Tignanello’ på deres Chianti Classico. Året efter i 1971, tog de springet og gjorde Tignanello til sin helt egen, en ‘simpel’ vino da tavola (dvs bordvin – IGT’en var endnu ikke opfundet og man måtte jo ikke længere bruge DOC når man ikke opfyldte DOC’ens krav) – eller ‘super toskaner’ om man vil.
Hvorom alting er, når nu der ikke er nogle specifikke regler, kan jeg i stedet liste nogle af de kendte super toskanere her
Post billedet viser Tignanello, men også Solaia og Sassicaia – alle tre super toscanere og lavet på hhv. Sangiovese, Cab Sav, Cab. Franc – Cab Sauv, Cab. Franc og Sangiovese – Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc
I 1987 fødtes super, super, super toskaneren – og hundedyre – ‘Masseto’ – 100% Merlot. Så har vi ‘Luce’ og ‘Lucente’ fra Frescobaldi, Rapace fra brunello-huset Uccelliera, Siepi fra Fonterutolo, Poliziano’s Asinone, Flaccianello (én af mine absolut ynglinge og i øvrigt 100% Sangiovese), Sette Ponti’s Oreno, Il Borro og mange flere…
Følg med mig på
Instagram: @iamwine_jenniferdelaloca, på FaceBook og her på bloggen