Vi kom hjem fra Benvenuto Brunello i onsdags, hvor Brunello di Montalcino årgang 2014 blev præsenteret sammen med Rosso di Montalcino 2017. Mens 2017 var et vældig varmt og solrigt år, hvor man længdes efter regn og vind, var 2014 en sommer hvor det stod ned i stride strømme hele sæsonen igennem i langt størstedelen af støvlelandet.
Disse år, du ved, de svære år, der bliver det altså for alvor sjovt at følge med, smage og forhåbentlig forstå, hvad, og således hvilke vine, som skiller fårene fra bukkene. I årgange hvor regnen siler og solen ikke rigtig formår at komme frem og skinne igennem, bliver druerne fyldt med vand og vokser sig faretruende store, hvilket dels resulterer i at de kan sprække og således er endnu mere udsat for vinsygdomme. Og i sidste ende resulterer de vandfyldte druer i tyndere vine, så altså vine som simpelthen bliver fortyndet af det forøgede vandindtag.
De våde år, som 2014, risikerer at få flittige besøg af svampesygdomme som især Downy Mildew (peronospora/vinskimmel) samt Powdery Mildew (oidium/meldug). Sygdomme kræver medicin, også i vinmarken, og man er derfor ofte nødsaget til at sætte ind af flere forskellige omgange. Flere af de producenter jeg talte med, har været babu-babu-afsted med kobber- og svovl behandlinger adskillige gange i løbet af hele dyrkningsperioden. Det er normalt at udføre svovl- og kobber behandlinger i løbet af sæsonen for at bekæmpe hhv meldug og vinskimmel, men når det er så vådt som det var i 2014 bliver man nødt til at rykke ud oftere. Og jo vådere druerne bliver ved med at være, jo sværere er det at behandle og/eller forebygge.
Man ønsker jo altid at se sig nødsaget til så få redningsaktioner som muligt, altså så lidt medicin-brug som muligt. Når det er sagt, var der blandt dem jeg talte med, bred enighed om at den aller vigtigste metode til at få en sober vin ud af årgangen, når druerne var høstet, var yderst selektiv udvælgelse af alt drue materiale. Som i at stå med neglesakse-lignende instrumenter og klippe druerne af klaserne nærmest en af gangen.
Ja, 2014 har været en svær omgang og der var rigtig mange af de 50+ Brunelloer jeg smagte på messen, som jeg helt ville undgå og i stedet vente på producenternes næste årgang, som jo er det store år; 2015.
Det jeg generelt manglede i vinene, var frugt, frugt og frugt. Og balance mellem de strukturelle komponenter, dvs tannin, syre og alkohol. Der var også mange som havde skarpe aromaer og smage af svovl, men det skyldes at mange af de vine som præsenteres på messen, oftest er kommet på flaske få måneder inden Benvenuto Brunello går igang, så det er desværre noget man må leve med og prøve at abstrahere fra når man dufter og smager. Der er dog ingen grund til bekymring hvad kraftig smag og aroma af svovl angår i nyligt flaskede vine, det vil fortage sig forholdsvis hurtigt
Så der var ikke det helt store at komme hjem med i år af fantastiske vinoplevelser, men der var nogle få som virkelig havde formået at få noget rigtig fint ud af årgangen, trods de svære kår, så her min
Top 4/5 – Brunello di Montalcino 2014 (og en `13 Riserva)
- Brunello di Montalcino 2014, Poggio di Sotto
- Brunello di Montalcino 2014, Cupano
- Brunello di Montalcino 2014 Corte dei Venti
- Brunello di Montalcino 2014, Uccelliera
- Brunello di Montalcino 2013 Riserva, Piancornello – de kommer med på et afbud. De har ikke lavet 2014.
(Billedet af Cupano 2014 er taget fra Cupano’s FB-side)
Følg med mig på
Instagram: @iamwine_jenniferdelaloca, på FaceBook og her på bloggen