Det er mandag morgen, og i dette præcise øjeblik er min udsigt det billede jeg har taget og sat ind herunder – føler mig SÅ forkælet, privilegeret og er vældig taknemmelig for alt.
Min mand Gildo og jeg arbejder ret meget, længe og kører ofte på reserverne. Han insisterer på at vi tager til Italy – han er jo fra Torre del Greco i Napoli – i hvert fald (!) ca hver anden uge (mange gange er der da dog også noget arbejde involveret). Og det til trods for at vi selvfølgelig flyver herned og jeg jo sådan set har flyskræk – det har jeg haft i mere end 10 år, selvom jeg ville være jetjager da jeg var yngre. Det er dog en anden historie og i øvrigt er det som om at jeg efter at være begyndt at tale om det, ikke er så angst mere for at flyve som jeg var for bare nogle måneder siden. Ja, det er næsten som om at jeg næsten er kommet over det?.. We’ll see. Men nu er jeg jo også startet i terapi – og det er altså også en helt, helt anden historie
So back to Tuscany, Rome & Napoli, gente… Det er altså utroligt hvad disse steder kan – fuldstændig KASTE mit temmelig høje stressniveau i SKAMMEkrogen, det øjeblik vi lander i lufthavnen i Rom – vi ankom i går og tager hjem igen i morgen, tirsdag – jeg falder fuldstændig ned.
Det er som at trykke på en knap. Jeg bliver seriøst et helt andet menneske.
Jeg tror altså måske at det ville være bedre hvis jeg boede i Italy? Eller hvad? Eller ville det ikke også bare blive ‘hverdag’ på sigt? Ved det egentlig ikke. Alt er i andet tempo her.
Bo i Italy eller ej, når vi er her, så er vi her fuldt ud. Og vi tillader os at forkæle os selv det bedste vi har lært. Vi er ved at bygge hus i noget der hedder Castiglion del Lago, som ligger i Umbrien. Og det er meget tæt på en lille by her i Toscana, der hedder Cortona. Især Gildo har boet i byen en længere periode, så vi har et helt specielt tilhørsforhold. Og så bor et af vores kære vennepar her også, Flora & Mario. De har også Cortona’s ubestridt bedste restaurant, et sted der hedder “Cantanapoli” – Cortona’s eneste sted med frisk fisk, skaldyr og alt mulig andet lækkert. Så alt i alt har vi alverdens rigtige gode grunde til altid at overnatte på disse kanter når vi skal tjekke hvordan byggeriet går. Og det gjorde vi selvfølgelig også yesterday
Så her får I lidt billeder af alt det lækre mad vi fik lov at mæske os i – dette blogspost’s frontbillede er jo mig, kort inden jeg sætter tænderne i en rå Gamberone – så en rå stor reje. Først spiser man selve ‘kødet’ som befindr sig i skallen af halen. Og bagefter ‘suger’ man den væske ud som er i selve hovedet… Ja – jeg ved at det lyder bestialsk – og er det måske også, men det er altså den rigtige måde at gøre det på. Man kan self også gøre det i omvendt rækkefølge. Er du vild med trøfler, altså de hvide trøfler? Så vil du Ælske rå Gamberone-hoveder og haler
Udover rå Gamberone fik vi en flot række af andre specialiteter, jeg har set billeder ind
Dette er klassisk tun tatar med kapers, en anelse finthakkede rødløg og skøn parmesanflage
POLPO – Altså ‘blækspruttesalat’
Kan du lide blæksprutter? Det er jo ikke alle der kan lide det? Og Italien er der langt over fem forskellige slags, jeg mener at der er otte forskellige slag ‘calamaro’. Det her er selve den otte-armede blæksprutte, smager SÅ fantastisk. Med lidt citron, salt og peber, that’s it
Det der ligger bagved er friteret pastadej – lige til sidebenene – mums!
Her er det hummer med selleri, tomat og hvidvinseddike
Og sidst da vinen – ikke at forglemme, næ nej.
Vores flyver var forsinket for 25. gang – er IKKE vild med at flyve Ryanir og er vældig glad for at resten af vores flyvninger i år – i hvert fald for nuværende, er med SAS og Norwegian henholdsvis. Damn, jeg synes Ryanair er… Anyway. Vores fly var forsinket igen, så vi spurgte hinanden om vi skulle starte med at forkæle allerede i lufthavnen i Kastrup. Det blev vi hurtigt enige om og nød denne skøøøøne Champagne 2011 Louis Roederer
Nå nu vi havde givet den så meget gas i lufthavnen valgte vi en meget ‘stille og rolig’ – men helt sikkert dejlig, hvidvin – vi gider simpelthen ikke at drikke komsi-komsa vine, og er da klart snobber på dette område, men det må I altså gerne kalde mig – vinsnob, bare kald mig det. Livet er så for kort til dårlig vin. MEN, det kan heller ikke være Louis Roedere det hele. Så vinmatchet i går aftes blev en udmærket ‘hverdagsvin’ fra Planeta på Sicilien, en 100% Chardonnay hvor druerne kommer fra det super varme Menfi-område. Vinen er dejlig, dog alt for meget træ, for lidt balance mellem syre og den manglende frugt. Men helt sikkert til at drikke. Og hold nu op hvor er jeg blevet sulten nu, af at skrive dette post.
Jeg tror at vi må ud til frokost. Vi er vel på ferie nogle timer endnu, vi skal jo først hjem igen i morgen
