Det har efterhånden stået på vældig længe, vores husbyggeri. Så længe at jeg er holdt op med at gå op i de forskellige deadlines for, hvornår vi mon skal kunne bebo det. De er nemlig blevet rykket frem de sidste 20 måneder. Ja… Det med at være realistisk kan godt være op af bakke.
Lige nu ser det sådan her ud.
Der er lagt gulv og håndværkerne er i gang med badeværelserne. Mens arbejdet endelig synes at skride frem, så det begynder at ligne noget, bliver der selvfølgelig ved med at opstå uforudsete ting. Og sager.
En masse uforudsete udgifter og bare situationer, som man troede man havde styr på – ja, dem har man så altså ikke styr på alligevel. Og vi plejer at tage til Italien to gange om måneden, dels for at følge op på huset og dels grundet arbejde. Og nu har jeg bare slet ikke lyst til at tage afsted…..
Så er man da alligevel også et skarn, tænker jeg. Hvis man ikke engang har lyst til at tage til Italien?
Gad vide om vores husprojekt nogen sinde bliver færdigt!
Og der er også en olivenlund.. med 14 oliventræer. Arhmen altså, hvor ville jeg gerne kunne være dernede i et færdigt hus, med en olivenlund, sidde og kigge på oliventræer, høre vandfaldet plaske ned i vandet i swimmingpoolen – vi laver simpelthen et lille vandfald i poolen, ja..
På den anden side kan jeg faktisk heller ikke både kigge på træerne og høre vandet, de er nemlig i hver sin ende af grunden. Men det bliver vel færdigt lige pludselig. At væbne sig med tålmodighed (for ikke at tale om at skrabe penge nok sammen) er en dyd!



Følg med mig på
Instagram: @iamwine_jenniferdelaloca, på FaceBook og her på bloggen