På vores restaurant L’Enoteca di Mr. Brunello inde i byen, går vi ret højt op i Brunello. Og det er muligt at det er nu at jeg skal skrive REKLAME ? Eller måske skal jeg snarere skrive Disclaimer?
Jeg tænker at det må være sidstnævnte, eftersom jeg ikke er ‘hyret’ til at lave en reklame for den vin jeg har lyst til at skrive om her (som i øvrigt har været min absolutte yndlings-Brunello de sidste to år!).
På den anden side er det en vin jeg også selv sælger, ergo må det være disclaimer.
Anyway, jeg sidder og skriver på noget der skal beskrive hvem brunello producenten Cupano er og hvilken slags vin de producerer. Hvis du er vild med Brunello, vil du måske synes om det jeg har fået griflet ned indtil videre. Blogpostet’s billede er Andrea – og jo, piger, han er seriøst ligeså sød som han ser ud, virkelig, men sidst Gildo og jeg så ham, mener jeg at han talte om at have fået en kæreste. Så han er altså off the market – i hvert fald indtil videre 😉
Hvad er Brunello di Montalcino Cupano ?
– Det er, at Montalcino møder Lionel. Cupano er noget helt særligt.
Trekløveret Ornella (italiener), Lionel (franskmand samt Ornellas ægtemand) og Andrea Polidori (napoletaner) udgør tilsammen Cupano (herforoven hhv Ornella og Lionel og deres hus som er placeret midt i det hele med deres vinmarker rundt om)
Modne Sangiovese-druer (billedet er lånt fra Cupano’s FB-side)
Sorteringsbord – Lionel udvælger det bedste druemateriale (billedet er lånt fra Cupano’s FB-side)
Sådan ser flaskerne ud. Støder du på én af slagsen, kan du godt gøre klar til at gå i meditation-mode! (billedet er lånt fra Cupano’s FB-side)