Vin anmeldelser december 2019

Sauvignon Blanc 2018, J. De Villebois

Reklame

Pris: Udsolgt

Farveintensitet: Medium (-) gul

Fin, sprød næse af stikkelsbær, citronjuice, græs og passionsfrugt 

Tør, dejlig høj syre, let tekstur, lav alkohol (halleluja), medium krop, medium (+) smagsintensitet af passionfrugt, grapefrugt, stikkelsbær og citron, især citron og passionfrugt hænger ved. Mellemlang eftersmag

Prøv den til asiatiske retter eksempelvis med ingefær, citrongræs og kokos, undlad de chilistærke udgaver

Samlet karakter: 10/12 (83,33 point)

Aldringspotentiale: Kategori 2 

Grechetto 2018, Colli Martani

Reklame

Pris 79,- pr fl.

Farveintensitet: Medium høfarvet

Sødlig næse af tørret hø, honning, grapefrugt og citronjuice

Tør hvidvin med god syre, lidt tekstur, efterlader gummerne tørre som antyder tanniner og jeg vil derfor antage at vinen har haft skindkontakt med Grechetto druerne. Høj alkohol, mellemfyldig krop, medium smagsintensitet af nødder i en lettere oxideret – men behagelig – karakter, citron juice, grape frugt og en smule honning. Kort eftersmag men ellers rimelig balanceret trods høj alkohol

Samlet karakter: 8,5/12 (70,8 point)

Aldringspotentiale: Kategori 1

 

Yelands Estate Single Vineyard P.G.R. 2018

Reklame

Pris pr. fl. 149,- (130,- ved køb af 6 fl)

Farveintensitet: Gul, lav farveintensitet

Petroleum og eksotisk frugt – mango, modne pærer, ferskner og abrikoser, sød citronjuice, lychee

Tør, god syre, lav tekstur, lav alkohol, medium krop, medium smagsintensitet af mango, pære, syrlig citronjuice, lychee og noter af petroleum. Medium eftersmag, især af citronjuice og petroleum

Nyd dette New Zealandske blend på Pinot Gris, Riesling og Gewurtztraminer til lettere fiske- eller grøntsagsretter og asiatisk, men undgå chili

Samlet karakter: 9,6/12 (80 point)

Lagringspotentiale: Kategori 2

Få nyheder fra

Jennifer Russo

direkte i din indbakke

Scroll til toppen