
Reklame for Lidl Danmark
Om #LidlOverrasker? Ja, det skal jeg jo så sørme love for
Forleden var jeg inviteret til SoHo i kødbyen af Lidl Danmark – de er i fuld gang med at rulle en kampagne ud, som skal gøre du og jeg meget mere bevidste om det, vi endnu ikke ved (og for mit vedkommende, vidste) om Lidl. Nemlig at man, når man tænker på Lidl, ikke
blot er henlagt til at tænke, at der er tale om en vældig stor tysk supermarkedskæde, som er vældig dygtige til at købe ind, så varerne kan sælges til discountpriser. Men at de rent faktisk også har kvalitetsvin… Til købmandspris…! Og kvalitetsoste. Både kendte og specielle europæiske af slagsen. Også til købmandspris. Det smager jo godt! – Jamen, jo.. Lyder jeg overrasket?.. altså jeg er ikke overrasket i den forstand, at jeg havde regnet med, at noget ikke ville smage ’ordentligt’, men så alligevel lidt alligevel. Aj, det er lidt svært at forklare for en indædt feinschmecker som mig.
Indtil for en måned siden ville jeg ganske enkelt ikke have skænket Lidl en tanke, hverken hvad angår vin eller ost. Jeg ville sågar snarere have fortalt folk, at de skulle gå ned i den lokale vin- eller osteforretning, hvis de skulle forkæles med noget ekstra godt. Og har gjort det. Mange gange. Derfor er jeg jo først nødt til at indrømme, at der her har været for meget vinsnob over mig!

Og ved I hvad? De mener det saftsusemig, dem fra Lidl. De har hyret en
Master of Wine til at smage deres vinsortiment, inden det kommer på hylderne. Og derved få nikket ja til det, der skal ind. Og få det, der skal ud, smidt på porten. I hvert fald indirekte. Richard har ikke det endelige ord i forhold til hvad Lidl i sidste ende vælger at sætte på deres hylder. Men jeg ved fra Lidl selv, at de i sagens natur selvfølgelig læner sig op af hvad Richard mener bør have en plads i sortimentet, og hvad han mener hører hjemme hos dem.
Master of Wine Richard Bampfield – en af de små 400 Masters of Wine, vi har i verden. Det er ham på billedet herunder. Som I kan se, en mand i sin bedste alder, blev han såmænd Master of Wine, da jeg nærmest endnu ikke var født, helt tilbage i 1990! (overdrevet, I know – og
for the record, for jeg ved jo godt, at du er i tvivl, men jeg
var født i 1990 😍)

Lidl har et slogan som hedder #LidlOverrasker. Det er virkelig et dejligt slogan. Og
spot on. Når man lige har fået en forklaring på det hele. Altså hvad det er, at de overrasker med. De overrasker nemlig også med andet end, hvad denne blog post handler om, det kan du med fordel læse mere om
her
Jeg var til eventet i et par timer og smagte i alt 22 vine og 13 oste, som jeg har lavet en Top 5 for i hver kategori. Dem får du her. Lige efter mine vin- og osteanbefalinger vil jeg også gerne lige nævne nogle af de ting, som MW Richard Bampfield blandt andet fortalte om, da han sammen med Lidl åbnede eventet. Han talte nemlig om nuværende og kommende vintendenser.
Top 5 kvalitetsvine fra Lidl – bobler og hvidt
Bobler og hvidt
Der var tre mousserende vine på smageprogrammet, og de kommer alle tre med i min top 5. Det gør de simpelthen, fordi der er flot kvalitet for pengene.
1.
Førstepladsen går dog til en yderst autentisk Pecorino fra Abruzzo, Terre di Chieti. Fin næse med citrus, pære, grøn melon, hvide blomster og – om end ej umiddelbart autentisk, dog vældig behageligt – et nøddet præg. Flot struktur, fylde og høj syre. Lang eftersmag af både pære, citron, grøn melon og nød
40,00 kr. pr. fl.
2.
Cava Arestel DO Brut
Let, elegant, charmerende med frugtrig næse. Fin syre og fremtræden fersken. Noter af nød, æbler og søde citroner
45,00 kr. pr. fl.
3.
Champagne Comte de Brismand Brut Reserve AOP
Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay. Grapefrugt og syrlige æbler i næsen. Flot syre og noter af nød, æble, grape, citron, dej og kiks
139,00 kr. pr. fl.
4.
Pinot Grigio Blush Spumante Extra Dry
Knastør næse men vældig behagelig i munden, flot syre, behagelig mousse og røde bær
40,00 kr. pr. fl.
5.
Riesling d’Alsace
Udmærket tør Alsace-Riesling med fin syre, citron og noter af fersken
55,00 kr. pr. fl.
‘
Top 5 kvalitetsvine fra Lidl – røde
1.
Den ubestridte førsteplads går til spanske
Albret Garnacha 2017, Navarra
Dejlig Garnacha med krydret næse og både røde og mørke bær. Medium syre og lidt over medium tannin og krop, medium-lang eftersmag af krydret blomme og chokolade
55,00 kr. pr. fl.
2.
Shiraz Barossa Valley
På trods af udpræget stald i næsen er vinen behagelig i munden. Fin sort peber, mørke bær, vanilie, toast og medium syre, tannin og krop. Medium eftersmag
55,00 kr. pr fl.
3.
Chianti Riserva DOCG
Stald i næsen, fin syre, fine medium tannier og medium krop. Klassisk smag af sursøde kirsebær, cedar og chokolade/johannesbrød.
55,00 kr. pr fl.
4. og 5.
Delt fjerde plads
Bordeaux Château Martin Saint Estéphe AOC sec rouge
Udpræget stald i næsen, lidt krydderi og røde bær
Medium tannin, medium syre og medium eftersmag med noter af røde bær
125,00 kr. pr. fl.

Rioja DOC Reserva
Med dominerende harpiks, leder næsen tankerne tilbage på Rioja fra nogle årtier siden. Der er brugt godt med træ og vinen dufter og smager kraftigt af kokos, vanilla og toast. Men der er også bær i næsen og i munden fin syre, medium tannin, medium + fylde og medium lang eftersmag af harpiks, kokos vanille og til sidst anes noget krydret blomme
59,00 kr. pr. fl.
Top 5 oste – det bliver til en Top 13, alle sammen!
Der var rigtig mange dejlige oste at vælge imellem. Jeg smagte 13 og var stort set glad for alle sammen! Så de kommer alle her
Samtlige oste koster (kun) 17,50 kr. pr. 100 gram
Ged – Gouda
- Fin delikat, smager ikke af ged
Brie de Nangis
Råmælk (ikke til gravide, ikke pasteuriseret)
- Cremet, blød smeltet ost fra Nangis i Frankrig
- Skøn
Gedeost
Fin delikat smag af ged
Pecorino
- dejligt!
- Mild og let, blot 8 uger gammel
Gouda type blandet med tørrede tomater og oliven
- Lige i det danske folks smag. Dog ikke noget for mig
Figen spansk komælksost
- også dejlig!
- Meget ’skære-ost-agtig’ i smagen
Høblomst (klart min favorit)
Fra Tyskland lavet af hømælk, dvs fra køer der kun spiser græs
- dejlig god smag sammen med pynten, som er hø og græs
Sommerblomst (også favorit)
- komælk
- Lidt kraftigere i smagen
- Nøddeagtig smag, behagelig
Backsteiner blomster ost
- pyntet med spiselige blomster
- Blød rødkit
- Cremet
- Stærk
- Aroma fra blomsterne runder osten af
Valnøddeost
- ikke så vild med denne. Men det er jeg sikker på andre vil være
Sort krystal – Prince of Denmark
- typisk dansk lagringsost, 7 mdr.
- Salt er proteinkrystaller, som kan knase i munden
Appenzeller
Schweizisk råmælksost (ikke pasteuriseret, så ikke til gravide)
Lagret i 5 mdr.
En af de mest kendte oste
Den mest kendte Schweizer ost:
Le Gruyere
Råmælk
Lagret i 10 mdr.
Blufou
Cremet blåskimmel
- Ikke så kraftig som blåskimmels-modstandere kunne frygte
- Delikat og behagelig
Cava’en var super til!
Vin tendenser
Økologi, bæredygtighed og certificering
Der er en klar tendens til, at en stadigt voksende befolkningsgruppe verden over søger mod ’bæredygtighed’ og herunder økologiske vine. I forhold til økologi er vi jo nr. 1 i verden. Det er nemlig rigtigt, rundt omkring i de danske hjem er vi nr. 1 i verden, når det kommer til at holde en økologisk husholdning. Ca. 10% af Danmarks husholdninger er økologiske. Det er jo stort.
I forhold til bæredygtighed gjorde Richard det klart, at det at tænke økologi ind i produktionen af vinen, er et vigtigt fundament.

Men han huskede os også på at huske forbrugeren på, det fjollede i, at dét, at en vin er etiketteret ’økologisk’ jo ikke betyder, at vinen er økologisk i alle dens produktionsled. I hvert fald i ‘princippet. Et økologimærke betyder, at druerne er
høstet økologisk. Og her kan man mene at ’økologien’ stopper, i det at det stadig er lovligt at bruge mange forskellige tilsætningsstoffer og forholdsvis store mængder svovl i forbindelse med selve produktionen (eksempelvis 100 mg/l svovl i økologisk rødvin mod 150 mg/l i konventionel rødvin).
Han huskede os også på, at et økologi-mærke jo heller ej fortæller noget om, hvordan medarbejderne, som dyrker vinen, har det. Og så huskede han os på det faktum, at økologisk dyrkning i nogle områder af verdens vinregioner måske vil være muligt at få etableret, men at det ganske enkelt ikke nogen sinde vil være rentabelt at drive forretning. Eller at det i hvert fald vil være svært for producenten at tjene penge på.
Dér, hvor Richard ville hen med disse påmindelser, var at fortælle, at han ser, at vintendenser – og kommende vintendenser globalt – vil, og i sagens natur, må – bejle til en meget mere holistisk vinproduktions tilgang. Og certificering. Som favner samtlige aspekter. Dvs. fokus på trivsel i vinmarken, gerne med økologisk – og om ikke muligt, så tilsvarende dyrkning med respekt for biodiversitet. Fokus på medarbejdertrivsel generelt og fokus på rettidig brug af eksempelvis sulfur i forbindelse med selve produktionen af de høstede druer. Og alt i alt således formå at skabe en rentabel – og således bæredygtig (og ikke kun ’grøn’ qua økologi-mærket tildelt dyrkningen af druerne i vinmarken) –
business
Og han sammenholder dette behov for en mere
all-roundholistisk forretningsmodel for vinproduktion med de yngre generationers behov for etik og etikette. Ordentlige medarbejderforhold og ganske enkelt
rettidig omhu, som vores gamle Maersk så nydeligt udtrykte det, i hele produktionsleddet.
Emballage
Plastik og glas er svære størrelser for miljøet at komme af med. Derfor vil vi se en fremgang i vin på dåse. Og Bag-in-Box. Og der skal også være ganske gode vine at komme efter i emballager som disse.
Shoppevaner
Folk vil shoppe meget mere rundt i fremtiden og ikke blive ved med at være trofaste kunder i et givent supermarked eller vin/ostehandel. De vil stadig handle lokalt og ’hvor de plejer’, men i takt med den digitale udvikling, hvor hurtig indhentning af viden indenfor en given kategori eller i forhold til et givent produkt og absolut sammenligning af pris, er lige ved hånden, er det, og bliver det stadigt, kun lettere for folk at shoppe rundt.