Når modgang bliver til medgang – vi har købt hus (igen)💃🏽💃🏽💃🏽

Hjem » Når modgang bliver til medgang – vi har købt hus (igen)💃🏽💃🏽💃🏽
Jeg har skulle tape min mund til (AlT for) længe, for ikke at sige noget som helst, om det vi nu er lykkedes med! Men nu kan jeg altså få lov til at plapre løs. Vi er pr 1. juni 2019 herre – og dame! – i eget hus 🤗Vi har boet til leje her hvor vi bor nu, de sidste knap 7 år, og har længe haft en meget konstruktiv dialog med – den nu tidligere ejer 😍- om at købe huset af ham og hans hustru. Og nu er det altså sket. Det er simpelthen nu endeligt! Skødet blev skrevet under i går – men købsaftalen faktisk allerede d. 14. maj d.å. Så jeg tog jo billeder, men måtte holde min mund indtil det endelige og definitive skøde jo altså også var i hus. Teknisk set, var handlen selvfølgelig endelig allerede ved købsaftalens underskrift, og kun os som købere ville have kunne påberåbe os en fortrydelsesret på seks hverdage (det var indtil i går 🙂 ). BuT, jeg har nået en alder hvor jeg har det bedst med både at gå med livrem og seler. Så jeg ville gerne lige vente til at skødet også var endelig underskrevet, før jeg for alvor begyndte at glæde mig Og det er altså NU – nu kan jeg godt sætte humøret på MakS HAPPY MODE 💕💝 For dævli dag

Prøvet lidt af hvert

Og hvordan føles det så? Det føles helt og aldeles fantastisk. Jeg vågnede op i dag med en helt anden ro, end jeg gjorde i går. Med et lettere sind, større mildhed, mere tolerance og en forstærket følelse af sikkerhed. Det er jo forskelligt hvordan folk har det i forhold til det de bor i, mange har det fint med at leje eller lignende, men for mig og os, er den økonomiske sikkerhed der følger med når man ejer eget hus, fundamental. Disse tanker husker mig på metaforen om skamlen med de tre ben. Ved ikke om I har hørt om den? Jeg husker heller ikke hvem der i sin tid var den første til at fortælle mig om det jeg nu vil skrive, men metaforen beskriver meget fint os menneskers vigtigste elementer Forestil dig en taburet eller skammel med tre ben
  • Det ene ben symboliserer dit arbejde
  • Det andet ben dit hjem
  • Det tredje ben dit forhold til dine kære
Det er fundamentalt vigtigt at der er ‘ro på’, på alle benfløje for at vi som mennesker kan trives. Trivsel har stor og afgørende indflydelse på vores sundhed (så vi forbliver sunde og raske) og således hele vores eksistensgrundlag Forestil dig at ét af benene ikke er intakte eller måske helt er skåret af? Det vil alt andet lige ikke være hensigtsmæssigt. Så kan skamlen jo ikke stå fast og solidt på jorden! Langt de fleste af os kan godt stå imod tider, hvor et af benene mangler. Perioderne må bare helst ikke vare for længe. Personligt har jeg en del erfaring med manglende ben, både et, to og endda alle tre ben, som i perioder har været skåret helt af. Det er svære tider, når skamlen ikke har ben at stå på. Når vi oplever sådan modgang, som jo betyder både manglende kærlighed, job og hjem og endda på samme tid, har vi jo intet sted at søge ly og restituere. Jeg håber at de som skal igennem sådanne perioder, maks får prøvelsen en enkelt gang i livet. De heldige og ekstra stærke, kommer stærkere ud på den anden side. Der er jeg helt sikkert selv i blandt. Så jeg – og vi – har prøvet lidt af hvert og jeg går nu som sagt med både livrem og seler, i langt det meste af hvad jeg foretager mig 😍

Når modgang bliver til medgang

Men netop fordi jeg og vi har set lidt af hvert, været igennem tykt og så absolut en masse tyndt, er glæden ved dette huskøb endnu stærkere. Og både jeg og Gildo har da ejet huse før, både sammen og hver for sig. Og det er i den grad altid en helt vild fantastisk følelse at stå dér og skriver under på sit helt eget hus. Men denne gang er det bare endnu, endnu, endnu, endnu, endnu mere fantastisk, en kæmpe sejr og bevis på at det betaler sig at være flittig, arbejdsom og vedholdende. For se bare, siger jeg til mig selv, se bare hvad vi er lykkedes med på relativ kort tid til trods for tidligere tiders modgang (det har jeg ikke sådan rigtig skrevet om herinde endnu, men gør det nok på et eller andet tidspunkt). Flittig, arbejdsom, og vedholdenhed betaler sig altid. Men også det at være positiv. Altid, altid være positiv. Der er simpelthen ikke grund til at være andet end positiv. Være ærlig. Slå sig til tåls. Ja, til tåls. Og nej, det betyder ikke at være uambitiøs. Nixen, det betyder at slå sig til tåls med hvad man kan få, så hvilke milepæle og mål man kan sætte sig for, det vil sige, være realistisk. Altid være taknemmelig for det der kommer, og så hurtigt som muligt, stoppe med at tage større skridt end ens ben kan gå! “Stoppe med at tage størres skridt end ens ben kan gå”, er et glimrende italiensk ordsprog, som på italiensk lyder ‘non fare il passo più grande della gamba’ og jo betyder, at man simpelthen skal lade være med, som vi ville sige på dansk; at tage munden for fuld. Eller, man kan ikke både blæse og have mel i munden på sammen tid. Jeg fik det meget, meget ofte at vide som barn. Som ung teenager. Som ung mor. Som ung kvinde. Og har lært det meget sent i livet – vi er jo simpelthen så sjove, os mennesker, vi tror jo ikke på alle de velmenende kloge ord, folk giver os med på vejen. Næ nej, vi skal absolut falde selv og slå hul på både knæ, albuer og hvad værre er. Jeg har skrevet lidt om det i Jeg havde jo lovet mig selv at det aldrig skulle ske igen Når modgang bliver til medgang 🙏  

Følg med mig på

Instagram: @iamwine_jenniferdelaloca, på FaceBook og her på bloggen

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top