Jeg ved det godt. Regningerne hober sig op. Desperationen har allerede fået hold i kroppen og det løber koldt ned af ryggen. Vi har været her før. Mange af os. Og de fra branchen, som endnu ikke har prøvet at kigge ud over ekko-tomme borde og stole, er skrækslagne. Til Jer vil jeg sige: Tag det roligt. Det skal nok gå. Der er kæmpe risiko for en konkurs nu. Men det vigtigste er at du har livet i behold. Resten er lige meget. Du kommer ud på den anden side stærkere.
Til os som har været her før. Vi bør – vi SKAL – være de første til at tage bestik af situationen.
De der ekstra tusinder vi måske kan få omsat henover torsdag, fredag, i aften og måske i morgen, de kommer i det store billede ikke til at gøre en stor forskel. Og det ved du også godt. Og jo, der kan være et eller andet virkelig vigtigt, som du får betalt – og hvis du lige præcis når at få det betalt inden ragnarok, så kan du måske stå imod et par ekstra uger, måske endda et par ekstra måneder, jeg ved det ikke. Jeg forstår så indlevende dine bevæggrunde.
Men, det går altså kun én vej nu. Og det fik vi allerede besked om onsdag aften, d. 11. marts 2020. Det er stejlt ned, blot udstyret med statens air-bags som vi ikke vidste noget som helst om hvad ville betyder før pressemøderne torsdag og fredag. Alt er ude af dine hænder. Det eneste der ikke er ude af dine hænder, er hvad du selv kan gøre.
Restauratør, det er tid til at gå hjem.
Alle I som endnu ikke har lukket ned. Luk nu. Gå hjem. Pas på Jer selv, gå for en gangs skyld hjem til Jeres familier og pas på hinanden, som I nok aldrig har gjort før og som I nok heller ikke kommer til at ske igen, når vi engang er ude på den anden side af denne globale katastrofe. Med mindre altså I – fornuftigt nok – måtte vælge at forlade branchen.
Og alle I som stadig går rundt og besøger restauranter, tager billeder, taler om at Danmark da ikke er lukket ned og opfordrer andre til at fortsætte med at spise ude, det er I nødt til at stoppe med. Det er så umådeligt uforsvarligt. Jeres manglende indsigt og føling med denne her situation, gør mig vanvittig oprevet. Og vanvittig ked af det. Den eneste forklaring jeg har på Jeres håndtering, er at I simpelthen ikke kan være klar over alvorligheden.
Husk på at mine ord vejer tungt. Vi er restauratører, min mand og jeg. Har været det i årevis. Set rigtig meget grimt. Krisen her er en katastrofe for vores virksomhed, Vi har ingen anelse om hvad der kommer til at ske. Men vi lukkede og slukkede onsdag aften efter statsministerens tale. Endda med en næsten udsolgt, og i øvrigt forudbetalt, Brunello-uge der skulle have strukket sig over uge 11 og 12, så altså fra i går og til og med lørdag d. 21. marts 2020
Vi tør da ikke holde åbent! Det kan vi da ikke. Vi kan da ikke udsætte vores gæster, ansatte, os selv, vores familier og øvrige samfund for mere risiko, velvidende at regeringen har meldt ud som de har gjort og gør. Der er da ikke andet at gøre end at lukke. Jeg er selvfølgelig nødt til at komme alle de som endnu ikke er nået til hvor vi er, i møde. I har jo ikke kunne følge med i hvad der foregår i Italien, som vi har. Hvis I havde, er jeg overbevist om at I også ville have valgt at lukke og at I ville være stoppet med dels at gå ud at spise og anbefale at fortsætte med det samme.
Og når alt dette er sagt, håber jeg at I restauratører, har fulgt med i regeringens hjælpepakker. Der er flere muligheder. Gå på nettet, lyt med og find en løsning for din virksomhed og dine ansatte.
Det handler ikke længere kun om dig, min ven
Årsagen til at vi alle sammen skal hjem nu og at vi allerede er meget sent på den, er at der er / vil være smittebærere af Covid-19 blandt os, Som enten ved det, formoder det eller ikke ved det. De vil smitte andre. Andre vil selvfølgelig smitte flere og så videre. Blandt os alle finder vi dem som ikke kan stå imod. Dem som sygdommen vil slå ihjel. Meget hurtigt og uden synderligt varsel. Og i øvrigt kan det i værste fald være dig selv, som det bliver fatalt for. Dine børn, ægtefælle eller kæreste, søskende, forældre, venner med videre. Det kan være dig eller en af dem som du holder aller mest af. Uden at vide det går netop du eller dine måske rundt med en sygdom som ingen anede noget som helst om. En sygdom som kan eller vil blive fatal i mødet med et eventuelt Covid-19-angreb der gør sit indtog i kroppen.
Dette er hvad lukningen af Danmark handler om. Vi er i krig og vores fjende er usynlig. Og så handler det selvfølgelig om at handle så vi ikke når tilbage til hvor vi var for 100 år siden.
Gildo og jeg har jo italiensk familie, relationer, øvrig italiensk omgangskreds og forretningsforbindelser. Indtil 26. februar 2020 rejste vi frem og tilbage fra Danmark til Italien ca 2 gange om måneden. Vi har kunne følge rigtig godt med i hvad der foregår i Italien. Og gør det stadig.
I dag er det lørdag d. 14. marts 2020. I dag er vi ca i Danmark hvor vi var i Italien for ca 3 uger siden
Forstår du alvoren? Du har nok ikke set det hele, men har du set bare noget af det som foregår i Italien? Sundhedsvæsenet er for så vidt allerede så mast at man ville kunne tale om at det er kollapset. Det gør man heldigvis ikke. Og tak fordi at man ikke gør det. Tak medier. Men sygeplejersker og læger sover få timer på gangene, hvis de når at sove lidt. De når ikke hjem til deres egne familier, må heller ikke komme i nærheden af dem, da de er potentielle smittebærer. Adskillige intensiv-patienter har måtte blive rykket fra de norditalienske intensivafdelinger til øvrige af landets alt for få senge, da der ikke var plads til alle de nye, og natuligvis ikke kun Covid-19, intensivt krævende patienter. Læger står ansigt til ansigt med valget om hvem de skal redde. De kan ikke nå alle. Dette bliver der heller ikke råbt om. Heldigvis. Vi har nok at græde over i disse dage.
Forstår du hvorfor Danmark er ved at blive lukket ned?
Vores regering gør ALT hvad der står i deres magt, for at gøre denne alvorligste sundhedskrise i vores tid, så ‘mild’ som mulig.
Vores regering har handlet hurtigt. Meget, meget hurtigt. De har rådført sig med deres italienske kollegaer, ja det har de da. Og det var klogt.
Mandag d. 9. marts 2020 var der pænt under 100 smittede. Sundhedsstyrelsen forventede en fordobling en lille uge efter. Fordoblingen kom over night. I går aftes var vi på 801. Altså en fordobling på over 800% på fem dage.
Vores regering tog bestik af situationen med-det-samme. Så hurtigt som det var dem muligt
Sundhedsstyrelsen ville undgå panik – handlede de forkert?
Man ville holde ro og orden, berolige befolkningen. Sundhedsstyrelsen ville undgå panik – handlede de forkert? Var de for langsomme? Undervurderede de situationen?
Lad os skrue tiden tilbage til 27. februar da vi opdagede første tilfælde i Danmark. På daværende tidspunkt havde Conte, Italiens statsminister, endnu ikke lukket Italien helt ned. Selvfølgelig spejler man sig i ens omkringliggende lande. Situationen i Italien var alvorlig. Men man var stadig usikker på hvor alvorlig den var, selvom det så faretruende ud.
Ville vi virkelig kunne få stor en sundhedskrise til Danmark, ville vi virkelig få ‘italienske tilstande’? Man hævede fra lille risiko til moderat. Og kort efter til høj.
Men hvordan i alverden skulle Sundhedsstyrelsen have kunne spå om at der ville komme et voldsomt udbrud i norditalien og at en vis mængde af ski-glade danske turister ville komme hjem derfra (og i kølvandet også fra Østrig) i løbet af ugerne 7. 8 og 9 og have taget smitten med sig?
Det kunne de altså ikke have forudset.
Til gengæld er Sundhedsstyrelsen med deres ønske om at berolige befolkningen, lykkedes med netop at holde ro og orden i rigtig lang tid. På trods af at Corona ifølge kinesiske medier startede i Kina i november, som minimum – og altså ikke ultimo december som hidtil kommunikeret primært
Sundhedsstyrelsen er lykkedes med at holde ro og orden, så længe som det overhovedet har været muligt. Faktisk lige til det sidste. Jeg synes at de har gjort et kæmpe stykke flot kommunikationsarbejde. Jeg er stolt af Danmark. Stolt af vores regering, sundhedsstyrelsen og beredskab. Jeg er stolt af at være dansker.
Når al rosen er givet, så jo, der er nogle ting som de har meldt ud, som jeg ikke forstår og som jeg synes er ærgerlige, som for eksempel at børnene bare fortsat skal lave legeaftaler. Det er ikke en god ide. Og det er heller ikke en god ide at vi fortsat har omgang med hinanden, dvs omgang med de som er udenfor vores husstand. Jeg mener for eksempel ikke længere, at det kke er hensigtsmæssigt at naboen passer børnene, selvom det blev foreslået på pressemødet onsdag aften. Der er en smitterisiko i elementet.
Lad os gå hjem og passe på hinanden, os alle sammen, hjemmefra. Og når vi bevæger os i det offentlige rum når vi for eksempel skal ud at gå, løbe eller cykle en tur, så længe som vi altså får lov til fortsat at bevæge os sådan rundt i samfundet i Danmark, holder vi afstand. Det gør vi også når vi handler. Og så er der vist ikke så meget mere vi skal i øjeblikket og det næste lange stykke tid. Vi er alle slået hjem