Michele Moio 91 tog herfra i går, onsdag d. 29. september. Det oplyser familien. En legende har forladt os
Sig Moio’s eftermæle vil dog forblive iblandt os alle, for altid. Michele Moio var vigtig. En stor personlighed. Og afgørende for at Campansk vin blev sat på det italienske vinkort. Fra hans vingård i Mondragone, Caserta, blev han af den italienske enogastronomiske verden anset som Il papa del vino Campano (den campanske vins fader) og døbt il papa del Falerno del Massico. Det var nemlig hans fortjeneste at Falerno del Massico (Falanghina) blev genfødt henover anden halvdel af det 20. århundrede.
Før det var vinen en saga blot, på trods af storhedstid tilbage fra romertiden hvor vinen så dagens lys første gang og blev hyldet af datidens poeter og skribenter, handlet til højeste priser og hyldet af eliten. Michele gjorde det samme for Primitivo. Fik napolitanerne til at vælge Primitivo i stedet for Aglianico. Især Moio 57 har alle dage været et hit
Familien Moio har en vinhistorik som går fem generationer tilbage (siden 1888) med fædre og sønner ved navn Michele og Luigi, som alle var vinbranchen. Nu afdøde Michele Moio arvede i sin tid vingården i Mondragone fra sin far Luigi Moio. Michele fik selv tre børn, Rosa, Luigi og Bruno. Nulevende Junior Luigi Moio, må om nogen siges at have bragt stafetten videre. Luigi Moio (60) startede på ønologiskolen i Avellino som 13-årig. Forlod efter endt uddannelse Campania og fortsatte sine vin studier i Frankrig. Luigi Moio har i mange år forsket i vinens kemi, har skrevet adskillige videnskabelige artikler, er ønologi professor på Universitet i Napoli (Federico II)og hans autograf er på flere af Campania’s bedste vine (Marisa Cuomo, Antonio Caggiano) udover hans egne (Quintodecimo).