Endnu en influencer er blevet politianmeldt for skjult reklame, skriver TV2 til morgen. Der nævnes ikke noget om hvem hun er, men i stedet at diverse opslag henover en flere måneder lang periode, ikke har været beskrevet godt nok, som værende reklame.
Det er ærgerligt. Måske har hun været i god tro, måske ikke. Da jeg begyndte at anmelde vine sidste år, var jeg ikke selv klar over at der skulle have været et reklame-tag på mine opslag. Og at det skal stå øverst. Det ved jeg nu.
Jeg hører folk sige, at tjener du penge som influencer, er du ikke i tvivl om loven. Om ikke andet, bør man i hvert fald ikke være det, tænker jeg selv
Influencer på godt og ondt
Episoden her, får mig igen til at tænke på en anden problematisk side af ‘influencer-hvervet’. Det pokkers ansvar, enhver såkaldt ‘influencer’ – stor som lille – tager på sine skuldre.
Med etikken i orden, må det vel være et ansvar man formår at bære? For mit eget vedkommende, som sagt, indså jeg først for nylig, at mine føromtalte vinanmeldelser, skulle have været mærket ‘reklame’ (og på IG kan jeg ikke lave dem om og tilføje ordet).
Udover at der hviler et meget stort etisk korrekt ansvar på en ‘influencer’s’ skuldre – et ansvar for mange ikke forstår betydningen af – eksisterer hos samme gruppe, en iboende kæmpe misforståelse omkring arbejdet. Alt for mange tror at en betegnelse som influencer dels er lig med hurtige penge, høj status, et liv i overhalingsbanen og at man kommer til at kunne gå på vandet.
Det liv kommer de til at lede længe i vejviseren efter.
Og alt, alt for mange kaster sig ud i at begynde at tale om ting de slet ikke har begreb om. Emner de har alt for spæd erfaring med. Eller emner de rent faktisk ikke ved andet om, end kategorien. Emner de hverken har studeret på skolebænken eller ved praktisk arbejde. Det er en farlig cocktail. Jo ældre jeg bliver, jo mere pisser det mig af. Hvad kan jeg gøre ved det? Jeg kan tænke ‘karma’. Jeg tror heldigvis på karma. Og jeg kan italesætte det, som jeg gør her. Og jeg kan komme med ideer til en løsning. Men inden, et eksempel. Jeg er først og fremmest restauratør. Jeg har været i branchen siden jeg var 12. Jeg ved noget om vin. Jeg ved noget om mad. Men på trods af mine ca 30 år i denne branche, føler jeg mig stadig ikke klar til f.eks at springe ud som madanmelder! Det er der rætti mange andre, som godt tør og de er ikke i nærheden af min erfaring. Det samme gælder vinen.
Forbrugeren har ret til etablering af Influencer uddannelse
Hvad angår reklame er der selvfølgelig ikke nogen undskyldninger. Er det reklame – dvs, er det man har modtaget sponsoreret – ja, så er det reklame. Får man penge for sine ydelser, så er det betalt reklame.
Men hvad med ens ekspertise indenfor et givent fag, som man prøver eller ønsker at influere omkring? Hvordan skal forbrugeren kunne finde ud af, om vedkommende som udtaler sig om en given vare, har tilnærmelsesvis forstand?
Men hvad med ens ekspertise indenfor et givent fag, som man prøver eller ønsker at influere omkring? Hvordan skal forbrugeren kunne finde ud af, om vedkommende som udtaler sig om en given vare, har tilnærmelsesvis forstand? Forbrugeren har ret til etablering af influencer uddannelse.
Vi mangler en varedeklaration, som skal influenceren skal tagges med. Det vil sige, først mangler vi lovgivning og uddannelse på området, det er klart. Så vi netop kan få en konkret varedeklaration på samme måde, som vi naturligvis kan vide os sikre på, at den tandlæge, advokat eller revisor vi vælger, er uddannede til at kunne varetage jobbet.
Vil du være influencer?
Vil du være influent? Så må du gå skole. Du må tage en uddannelse, som netop dette. Så vi får værdierne på plads. Det skal være en Bachelor of Science, værdier og strategi.
Din overbygning skal være med speciale i dét du gerne vil influere os andre om.
Og så kan du få lov til at kalde dig Influencer:
Cand.Merc.Infl.
Det vil sige Kanditat i erhvervsøkonomi og influering, Master of Science in Business Administration and Influence
Ja tak!