Når solen kommer er det som om jeg bare går i stå, går direkte i ferie mode og næsten kun kan finde ud af at drømme om alle de dejlige solrige stunder (med vin), der står lige for døren. Det er jo lidt farligt, men på den anden side er det jo også vældig praktisk at få planlagt hvad vinkøleskabet skal være fyldt op med, så man da ikke behøver at tænke på dét når man har travlt med at dase og slikke sol 😍
Jeg har et meget åbent vinsind, så der er virkelig næsten ikke grænser for hvad jeg er vild med at nyde i solen. Jeg er dog ikke til det vældig kraftige, når det bliver rigtig varmt. Det bliver simpelthen lidt for meget af det gode, så det betyder at jeg generelt undgår de vine der har abv (alcohol by volume – den alkoholprocent som står på flasken) på over 14%
Når det er sagt, vælger jeg udfra hvad som står på menuen, oftest er det lettere retter, så grønt og fisk, og det kalder uvilkårligt på bobler og hvidt – jeg Ææælsker bobler – men jo også alt det andet – nogen gange, faktisk totalt ofte, er det virkelig svært at vælge vin. Fordi det er bare som at stå i en slikbutik, man vil gerne have det hele, men kan jo ikke klare det! Nå, I know, luksus problemer, men alligevel
Her en lille mini vin guide
– til hvilke vine jeg kan finde på at sætte sammen med hvad
BOBLER
Prosecco – gå efter DOCG, hvis du vil have noget af det bedre. Og kan du få fingre i det, så køb Cartizze
- Nødder
- Chips
- Oliven
- Salater, melon og skinke, mozzarella og tomat
- Lettere pasta-retter, såsom pasta med tomat, med grønt og med mildere ostesauce. Den høje syre i prosecco vil være god til at skære igennem fedmen
Jeg må blegt indrømme, at det efterhånden er sjældent at jeg selv drikker prosecco. Ikke fordi at jeg er for fin på den, men bare fordi at jeg sætter mere pris på federe og mere nødde- og brioche/toast-agtige bobler med frugt, som dem man finder i de bedre mousserende vine som er produceret på ‘Champagne-metoden’. Hvor lidt eller hvor meget frugt der kan findes i vinen, afhænger dog af det klima den kommer fra
Champagne-metoden – eller Champenoise-producerede bobler, dvs eksempelvis
Franciacorta, Trentodoc, Oltrepò Pavese, men selvfølgelig også Champagne, Cava, Cremant og flere oversøiske eksempler på sparklers med andengæring på flaske.
Obs: jo længere tid boblerne får lov at ligge på gærresterne ifm andengæringen på flaske, jo flere gærede smage, som netop ‘gær’, brioche, toast, småkage, dej og brød – det er jeg personligt ret vild med. Og jo varmere klimaer pågældende mousserende vine kommer fra, jo mere frugt finder du også. Æbler og citron er klassiske smage i mousserende blanc de blanc’s (dvs kun produceret på hvide druer) fra køligere egne som Champagne, mens ferskner og abrikos tildeles de varmere som Franciacorta. Mousserende med eksempelvis Pinot Noir, som jo er en af de hyppigst brugte blå druer til mousserende vinproduktion i hele verden, kalder også på bær-smage, som hindbær og jordbær. Lad dig ikke snyde af, at du måske nyder en hvid mousserende vin og pludselig kan fornemme en klar smag af eksempelvis hindbær og/eller jordbær og sågar tranebær, og måske spørgende kigger ned i glasset og tænker – jamen, vinen er jo hvid!
Vinen kan sagtens være lavet 100% på eksempelvis Pinot Noir og stadig være hvid men smage af røde bær 😀 Så har producenten bare valgt at undgå kontakt med druernes mørke skind, som er de der ellers giver farve.
Er du også vild med bobler og falder valget på mousserende vine, er det lige før kun fantasien får lov at sætte grænser for, hvad du kan parre til af mad – bare du holder dig langt fra søde desserter! Du har vine med højt syreindhold, hvilket generelt er godt til rigtig meget forskelligt slags mad, og så har du vine med stor og god smag. Par eksempelvis med
- Nødder, chips, oliven, charcuteri, oste, både cremede og tørre
- Fisk, grønt, pasta, lyst kød, men også rødt og grillet kød, hvis du eksempelvis vælger mousserende lavet på blå druer som Pinot Noir, Shiraz eller Lambrusco (nemlig – der er rigtig meget spændende Lambrusco at komme efter)
Tommelfingerregel; jo længere tid på gærresterne, jo mere kraft og styrke i vinen og jo flere og kraftigere smage i maden, kan vinene stå til
HVIDT
Igen, der er jo så umådelig meget fantastisk på markedet at det næsten kan synes uoverskueligt. Så jeg holder mig her til at skrive om de druer jeg personligt er vild med og ynder at nyde
- Vermentino
- Fiano di Avellino
- Falanghina
- Greco
- Biancolella
- Ripoli, Fenile og Ginestra blend (lidt fejt, fordi der her er tale om en helt konkret vin, men jeg kender ingen andre end netop den, som er produceret på disse tre syditalienske druer)
- Chardonnay
Og jeg nyder også ind i mellem vine produceret på disse druer
- Riesling
- Gewurtztraminer
- Chenin Blanc
- Semillon
Jeg sætter mad til afhængig af hvilken produktionsmetode producenten har valgt for vinen, som tommelfingerregel
- Fadlagrede til kraftigere retter, eksempelvis grillet fisk, fjerkræ, kalv og kraftigere pastaretter. Men også f.eks. dampet eller ovnbagt fisk. Det kommer an på hvilken garniture fisken/kalven/fjerkræet serveres med
- Jeg finder også på at gå op i hvorvidt vinen evt er fad-fermenteret eller ej (men altså ikke fadlagret), som absolut også har indflydelse på det jeg sætter til
- Sidst, naturligvis også hvor lang tid vinen på den ene eller anden måde, har fået på fad og hvilket
Tommelfingerregel: Jo kraftigere komponenter rettens hovedperson (fisk/fjerkræ og evt lyst kød) er garneret med, jo kraftigere vin kan retten gøre sig til overfor
- Ikke-fadlagrede til lettere retter, eksempelvis salater, grillet grønt, friteret fisk og grønt, fisk naturel eller med tilbehør med mildere smag, således letkrydret
Jeg sætter naturligvis også mad til afhængig af druens smag. De vine som ikke er fadlagrede er oftest mere frugtige og aromatiske og kalder på at blive serveret som aperitif med lidt nødder og måske oliven og/eller letkrydret tapas. Eller til lettere retter som friske salater, grønt og lettere pastaretter, gerne kolde pasta- og/eller risretter (så pastasalat eller rissalat)
RØDE
Jeg er jo en sucker for Sangiovese. Jeg holder umådelig meget af Brunello. Og helst med lidt år på bagen og fra nogle af de som producerer vinen traditionelt, dvs lagrer på store slavonske fade og ej i nyt barrique! Dog er jeg jo i dette åndedrag naturligvis nødt til at skrive, at én af mine ynglingsbrunelloer er det stik modsatte! Nemlig Brunello lagret udelukkende på Barrique! Armen altså, galskaben vil ingen ende tage. Men det er fordi at de som mestrer denne Brunello, simpelthen formår at stå øvelsen med en elegance, som man skal lede længe efter.
Vi serverer altid vores vine på omkring 15-16 grader. Når det er varmt og vi vælger rødvin, som for eksempel her til dette ultralækre stykke Ribeye med friskrevne trøfler (OMG, jeg er sulten! – er det søndag og tid til søndags dinner? Nej, det er torsdag), køler vi vinene endnu et par grader ned og serverer omkring en 12-14 grader. De kan også serveres endnu køligere, vinene, efter behag. Husk blot på at jo koldere vinen er i denne sammenhæng, jo færre smage får du frem. Indtil vinen selvfølgelig igen bliver varmet op i dit glas. Hvis den altså når det 😍
Meen, udover Sangiovese og Brunello, holder jeg også af følgende druer, som jeg altså også sætter pris på at få et par glas af, når der står bøf og grill på menuen, selvom det må være nok så varmt
- Pinot Noir
- Bordeaux-blends (looove bordeaux-blends)
- Cannonau
- Nebbiolo
- Syrah
- God Merlot!
Jeg går altid efter vine som har en længere lagringsperiode bag sig, det vil sige roughly speaking, i hvert fald 24 måneders (elegant håndteret) træ-lagring.
Følg med mig på
Instagram: @iamwine_jenniferdelaloca, på FaceBook og her på bloggen