På italiensk, siger man at ‘la gelosia è una brutta bestia’. Det betyder direkte oversat til dansk, at ‘jalousi er et grimt bæst’
Det er sandt. Både for de som er misundelige. Og de som udsættes for misundelse
Er du selv den jaloux type? Jeg har fået spørgsmålet i løbet af mit liv ‘now and then’, men afgørende af mænd i de få perioder jeg har været single.
Og nej. Jeg er ikke den jaloux type, overhovedet. For mange, mange år siden, fik jeg også spørgsmålet af en pige jeg kender, en pige jeg holder meget af. Det sidste jeg havde forestillet mig, dengang, var at hun, umiddelbart, skulle vise sig, at være den jaloux type. Heraf årsagen til at hun spurgte mig, om jeg også var det. Men hov, hvilken form for jalousi taler vi om? Den hvor du er jaloux på din partner, eller dvs snarere bange for at din partner er dig utro – den slags jalousi? Er du den slags jaloux, er det meget, meget enkelt: Just stop it! Ja. Bare stop det. Stop det. Eller forlad vedkommende? Ofte er der noget om det, når/hvis man fornemmer at ens kæreste eller lignende, er sammen med andre eller en anden. Er det værd at bruge sit liv med een man ikke kan stole på? Hvis det er tilfældet, at man ikke kan stole på vedkommende man er sammen med, mener jeg ikke at det er værd at tilbringe sit liv sammen med vedkommende. Der er selvfølglig også folk, som er jaloux på deres partner, uden nogen som helst form for belæg. Sådanne situationer kan hurtigt eller nemt udvikle sig til noget der kan blive ganske alvorligt. Er man der, er det bedste at søge professionel hjælp, hvis man ikke selv kan finde ud af, hvad man skal gøre.
Men den slags jalousi jeg ønsker at berøre her, er en anden slags. Den slags der dikterer at du bliver jaloux, når folk du enten kender – eller måske ikke kender – har eller får noget, som du ikke kan finde ud af at glæde dig over. På deres vejne. Og i stedet bliver så jaloux – a la indebrændt – at du kommer med ikke-heldige spydige eller dumme bemærkninger, er nedladende, hånende, får fortalt at det vedkommende har opnået jo alligevel ikke er noget specielt eller sågar bliver SÅ jaloux at du ikke engang kan se vedkommende du er jaloux på, i øjnene længere. Bliver irriteret på vedkommende. Sur. Og gør hvad du kan for at undgå ham eller hende.
Jalousien er et grimt bæst. Det er sandt. Tilbage til hende jeg har kær. Som for mange år siden betroede mig, at hun var død jaloux! Ja. Hun sad der på Sebastopol sammen med mig – vi havde nydt en skøn frokost og et rigtig godt glas vin – og talte vist om noget eller nogle af de ting jeg dengang havde gang i. Pludselig udbrød hun, at hun simpelthen var så jaloux. På mig og på alle de ting jeg formåede at få succes med. Jeg var lige ved at falde ned ad stolen. Hun er virkelig ikke den ‘jaloux type’ – dvs hun virker ikke som den jaloux type. Altså ikke den negativt jaloux type! For her er noget af humlen, i hvert fald i forhold til den slags ‘jalouxi’ hun bar/bærer rundt på. Den er nemlig ikke ondsindet eller ødelæggende.
Hendes ordforråd var selvfølgelig ikke fyldestgørende. Hun var/er ikke jaloux. Hun ville bare ønske, at hun havde det samme ‘drive’ som jeg har. Men hun var – og er – da både umådelig glad på mine vegne. Og ikke mindst stolt.
Den dag i dag, sådan ca knap 25 år efter, bruger hun faktisk det samme ord. Og jeg retter hende stadig og husker hende på, at det jo ikke er jalousi! For det første, vil hun mig det godt og er som netop sagt, både glad på mine vegne og stolt af mig. Og second, hun kan jo få og opnå præcis det samme som mig. Hun har præcis samme adgangskriterier til lige præcis ALT. Som jeg har.
Apropros – lige en sidebemærkning. Nu jeg tænker over det, er hun faktisk oprindelig jyde – kan det være dét der gør forskellen? – altså dét der gør, at hun bruger ordet ‘jaloux’ ‘forkert’? Det betyder vel det samme i Jylland som i København? Eller gør det?… Tænk. Jeg ville ikke blive overrasket, om der kunne være en kulturel forskel – altså at det er ok-agtigt, på jysk, at sige at man er jaloux, fordi det ikke er en negativ jalouxi. Men ved det absolut ikke. Overhovedet. Måske er jeg helt på afveje, dont know. Anyway
Hvorfor folk bliver jaloux
Det jeg kan mærke med tiden presse sig mere og mere på, og derved hvad jeg ønsker at slå et slag for, er at invitere til at bruge lidt tanker på, hvad der gør at folk bliver ondskabsfuldt jaloux. Til stor gene for dem selv. Og dem som det går ud over
Jeg må først lige et smut tilbage til hende jeg fortalte om før. Aller første gang hun – faktisk, både med masser af kærlighed i stemmen, beundring og nærmest spørgende (spørgende, som i ‘fortæl mig lige hvad det kommer af, hvad jeg skal gøre ved det og hvordan jeg kommer af med det igen) – sagde at hun var jaloux, da vi sad dér på Sebastopol, fik jeg, da jeg igen havde fået sat mig til rette på stolen, hevet hende op ved prompte at insistere på, at hun med ord skulle forklare mig, hvad i alverden det var hun sad og sagde. Og følte.
Hun fortalte, at hun var ‘jaloux’, fordi hun aldrig ville kunne ‘finde ud af at opnå hvad jeg havde – endda på så kort tid / så hurtigt, min unge alder taget i betragtning. Og at hun aldrig ville få adgang til mit drive’
Jeg svarede, at hun var helt og aldeles forkert på den. Svarede at hendes absolut eneste hindring i at opnå lige præcis ‘det samme som mig’, eller hvad i alverden hun ellers måtte sætte sig for, til hver en tid og til evighed ville være hende selv. Efterfulgt af et kæmpe punktum. Hun protesterede. Først meget. Og til sidst blot lidt, som vores dialog fortsatte.
Et af de eksempler jeg brugte dengang,, på materiel succes, var dét at opnå at have penge nok til at kunne købe en Ferrari. Jeg sagde, at jeg aldrig i livet havde været – og aldrig nogensinde fremadrettet heller – ville være jaloux på at nogen kunne køre rundt i en Ferrari. Mens jeg ikke kunne! For mange af os, er det jeg nu skriver, som Halfdans ABC; logik for burhøns. Men det er det ikke for alle. Grunden til jeg aldrig nogen sinde kunne finde på at være jaloux over at nogen har mulighed for at køre rundt i en Ferrari, mens jeg måske selv må køre rundt i en Skoda – eller måske ikke engang har råd til en bil overhovedet – er da fordi at ENHVER ER SIN EGEN LYKKES SMED. Det kan ikke siges mere enkelt. Det er da HELT KLART, at jeg, moi, DA FOR SØREN KOMMER TIL AT KØRE RUNDT I EN FERRARI, HVIS JEG SÆTTER MIG DET FOR SOM ET MÅL. Hvorfor i alverden skulle jeg overhovedet bruge tid på at tænke over hvad i alverden alle mulige andre gør, har af økonomisk råderum eller drive?
Jeg er da mig. Og jeg er da fantastisk lige præcis som jeg er, fortalte jeg hende. Jeg kan da lige præcis dét jeg sætter mig for! Jeg når derfor slet ikke til noget som helst jalouxi-stadie. Overhovedet. På noget tidspunkt.
Det kan du også, sagde jeg til hende. Udstyre dig selv med et tankesæt som dette.
Det har helt sikkert virket. Jeg ved at hun netop tænker sådan i dag. Selvom hun stadig holder af at sige at hun er jaloux på mig. Men dét er én af hendes måder at fortælle mig, at hun er stolt og glad på mine vejne. Èn af hendes måder at anerkende mig på. Hun har formået at forvandle ordet ‘jaloux’ til noget positivt.
Og det er fantastisk dejligt. Men så dejligt er det desværre ikke for mange, mange andre
Jo mere man har. Jo mere man opnår. Jo mere man kan. Jo hurtigere man er. Jo større succes. Huse. Biler, Diamanter. Og dyrere tøj, tasker, rejser, vine, mad og restaurationsbesøg, man har adgang til. Jo mere er man udsat for jalousi. Og jo flere penge og jo mere succes og jo mere jalouxi man udsættes for, jo mere rummelig er man nødt til at være.
Det er helt ok. Gid alle ville være mere rummelige, penge eller ej. Udsatte for jalouxi eller ej.
Dér hvor det nogen gange virkelig kan være trængt og gøre lidt ondt, det er når folk man har tæt på bliver jaloux og ikke kan bære at tingene går godt for én.
Folk husker dårligt. Folk glemmer at succes og penge ikke kommer over Night. Det er et f…… til slid. Det koster på alle konti. Noget langt størstedelen ikke kommer sovende til, for ikke at sige, at INGEN kommer sovende til det
Hvad kan man gøre, når folk man holder af pludselig bliver (for) misundelige?
Huske på, at de som er misundelige kun er misundelige af to årsager
- Enten fordi de tror at de ikke selv har adgang til det du har eller er
- Eller fordi de ved, at de aldrig får adgang til det som du har eller er
Er det nummer 1, så husk dem på at de blot er én enkelt beslutning fra at blive det du er eller kunne det du kan. Nemlig beslutte sig for at ville det!
Er det nummer to, og du jo netop holder af dem, så bær over. Giv lidt mere kærlighed, få dem til at tænke på noget andet og del nogle af goderne eller noget af rampelyset med dem