Har du opskriften? Tja.. Jeg har i hvert fald ledt efter den alt for længe. Og prøvet alverdens forskellige formler, formaninger, gode hensigter, dyre råd, billige køb og jeg skal komme efter dig.

Hvad virker?

Det skal jeg fortælle dig.

Mådehold.

Hvad betyder det?

Det betyder ganske enkelt: LUK MUNDEN!

NÅ! Så kan du måske lære det.

Betyder det så at man skal sulte sig selv?

Nixen.

Det betyder, at du skal lade være med at spise alt det overflødige. Og være villig til at passe på dig selv, ved, kort sagt, at sørge for at du får nok grønt, protein og fedt. I løbet af en dag. 

Tilføj med en halv times træning 3-4 gange om ugen. Og så er du godt kørende. Hvis du altså mener det, når du siger, at du gerne vil tabe dig.

Jeg VED godt, at det pt handler meget om vægt, kilo, hvad man må spise og lade være med, når man scroller forbi herinde hos mig. Bær over med mig lidt endnu. Bare nogle måneder eller noget. 

Jeg er nemlig på rette vej. Igen.

Sidste år tabte jeg jo 9 kg i løbet af året. Og det gjorde ved mådehold, jovist, men jeg havde ingen forbud. Altså ingen ’deciderede’ forbud. Jeg havde lov til alt. Dvs. chokolade, mad, vin, nødder og smør med brød (nemlig, i den rækkefølge!). Men jeg var ret god til ikke at gå amok i noget. Og så var jeg utrolig god til at tvinge mig selv ud at løbe, i alt slags vejr – også når jeg plagede mig selv om at få lov til at springe over den dag.

I år nåede vi frem til ultimo juni/starten af juli. Og jeg havde ikke tabt et eneste kilo mere. Tværtom måtte jeg slås med vægten og true med at tage batteriet, den blev nemlig ved med i tide og utide at lægge 1-2 og sjældne gange helt op til 3 kg ekstra, i forhold til den vægt jeg ramte 31-12-18. 

Sådan taber jeg mig

Jeg måtte gøre noget, men var på vej på ferie. Tilbragte hele sommerferien med at have lov til indtage de fødevarer – og tillige mængder – som jeg ønskede. MEN, jeg havde ikke adgang til chokolade og smør. Jeg skar groft ned på brødet. Og jeg løb næsten hver dag. Min. 4 og maks 7 kilometer. Det gjorde at jeg ikke tog på. Dét er en af de slankekure der virker

Da jeg kom hjem fra ferie for en lille måned siden, besluttede jeg at det skulle være nu, at jeg taber det sidste. Nu, som i nu.

Så jeg tog kontakt til én jeg kender. En som har tabt sig 30 kg. En som snart stiller op til Bikini Athlete. Og spurgte VRÆÆÆÆL. How did you do it?

Eller faktisk, egentlig ikke. Jeg sagde, jeg er villig til at fjerne ALT choko. Kiks, smør, nødder, pasta, brød, kartoffel, vin og fedt i det ’daglige’. Og villig til at træne. Men på mine to ugentlige fridage, vil jeg have lov til at indtage den mad jeg har lyst – med måde, det er klart – og jeg vil kunne nyde en hel flaske vin. For mig selv. Begge dage – altså 0,75 l – og JO, Sherlock, det er alt, alt for meget for en kvinde, på ugentlig basis. Sundhedsstyrelsen anbefaler maks 7 genstande på en uge, dvs maks en flaske. Så jeg er på dobbelt op. Og det valg har jeg jo så taget. Og nej, jeg anbefaler det ikke til andre, anbefaler at man holder sig til at indtage maks den ugentlige mængde alkohol, som sundhedsstyrelsen med rette anbefaler!

Så udstyrede hun mig med en mappe fyldt med informationer om hvor meget fedt og protein der er i de fødevarer, jeg bør spise. Gav mig besked på at løbe en tur 5 gange om ugen, min 30 minutter. Og lave styrketræning (altså bare hjemme hos mig selv – har ikke tid til at gå i center – og har slet ikke lyst til det heller) 3 gange om ugen, min 10 minutter per gang og i hvert fald min 10 minutters maveøvelser. 

Jeg holder næsten træningen. Men jeg holder fødevarer indtagets begrænsninger tirsdag til lørdag. 

So far er jeg 3 kg ’lettere’. Jeg er på 11. dag. Og nailer den denne gang. 

Billederne er fra tidligere i dag, hvor jeg havde foto session 

Så sådan ser jeg ud i øjeblikket <3 <3 <3 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Få adgang til Jennifer Russo's opskrifter på

La dolce vita

Iværksætteri

Balance i livet

Forretning og familie

Sundhed og luksus livsstil

 

- Mad & vinrelateret + husbyggeri
i Italy er selvølgelig en selvfølge🥂

Scroll to Top