Hvad er en alkoholiker og hvad er alkoholisme? Dybt, dybt tabubelagt emne, som jeg har taget tilløb til at tale og skrive om i lang tid. Hvorfor har jeg skulle tage tilløb? Jamen, fordi det er jo umiddelbart ikke lige det mest charmerende samtaleemne. Og hvorfor er det mon ikke det?

Som både restauratør, vinnørd, vinelsker, vinsælger og særligt vin ambassadør, synes jeg om nogen at jeg har et særligt ansvar for at oplyse, belyse og aktivt deltage i kampen om at nedbryde tabuet om alkoholisme. Såvel som at huske på, at alkohol bør nydes med moderation.

Jeg nyder selv masser af vin og i perioder, dagligt. Mit personlige forhold til alkohol, har jeg skrevet om i sidste afsnit. I kraft af mit fag – knap 30 år i restauration – har jeg i sagens natur mødt tusindvis af mennesker. Jeg har set dem indtage, drikke og nyde alkohol. Og jeg har også set mennesker misbruge alkohol. Men altså ikke været god til at tale om den potentielt truende elefant i rummet. Den er vi mange der ikke taler om. Hverken hvis vi ser den, fornemmer den og slet ikke hvis vi frygter den. Hvorfor har jeg ikke været god til det?

Kunne det være mig?

Jamen, det har jeg ikke, for hvad nu hvis det kunne være mig? Eller dig? Og hvad er en alkoholiker overhovedet? Hvordan ser vedkommende ud? Er det ikke noget med, én gang alkoholiker, altid alkoholiker, muligvis ædru alkoholiker? Hvem har dog lyst til at indrømme en tabubelagt uhelbredelig opstået – eller på vej til at opstå – sygdom? Som er subjekt eller muligt subjekt for prædikatet? Ikke særlig mange. Og slet ikke på uoplyst baggrund. 

Man ringer ikke bare lige til Alkolinjen eller går ind på Dansk MisbrugsBehandlings hjemmeside for at tage deres tests. For at se om man skulle være én af dem der rammes. Og så måske ’ud af det blå’ finde ud af, at man er alkoholiker eller potentiel alkoholiker. Hvad i alverden gør man så bagefter? Og er man alkoholiker er det jo i forvejen virkelig svært at tage vare på sig selv og andre. Hvis det overhovedet er muligt.

Men lige før man når dertil, dér hvor man overvejer eksempelvis at ringe til alkolinjen eller klikke forbi Dansk MisbrugsBehandling. Allerede dér er der faktisk en potentiel fare. Fordi hvis man overvejer noget sådan, er det jo fordi man i et eller andet omfang frygter tanken. Hvad hvis der er noget om snakken? Det er her at behovet for og nødvendigheden af grundlæggende oplysning om alkoholisme, stadfæster sin betydning. 

Oplysning og information er muligheden for alt godt

Hvis nu man på forhånd vidste besked? Vidste ’bedre’. Hvis man var helt klar over, hvad der er kendetegnende for alkoholisme, ville man ikke frygte at skulle ind og læse om emnet. Man ville jo allerede vide besked. Måske ville man slet ikke føle behovet for at komme ind at læse, fordi der ikke var noget behov. Fordi man qua oplysning i tide havde fået taget sine forholdsregler og således slet ikke ville ende i en situation med et behov…

Hvis nu emnet ikke var så sørgeligt, trættende og kvalmende tabubelagt. Og den gennemsnitlige borger i stedet havde rimelig godt styr på hvad det gik ud på. Så tror jeg der ville være færre alkoholikere, færre skabsalkoholikere og færre potentielle alkoholikere. Ganske simpelt i kraft af oplysning og information om hvordan man undgår at udvikle sygdommen. Det kræver blandt andet – og måske det vigtigste – almindelig livsglæde og selvkærlighed, viljestyrke, selvindsigt og selvforståelse. Hvis man vidste hvilke tegn på alkoholisme man skal tage sig i agt for, ville man kunne sætte ind med viljestyrke. Hvis man reelt vidste og forstod hvad der var på spil, hvis man fik sygdommen: Alt detvigtigste i ens liv. Og endeligt hvis bare man vidste hvordan man gør hvis man udvikler alkoholisme. Og hvordan man skal forvente at livet er derefter.

Alt det jeg netop har skrevet nu, er jo ikke noget jeg ved fordi jeg selv har oplevet det. Eller fordi jeg har en faglig relevant uddannelse indenfor emnet. Det er hvordan jeg forestiller mig tingene hænger sammen. Hvad min logik siger mig. Men det er jo ikke mig som skal oplyse om dette. Det skal de professionelle på området. Danmarks høje forbrug af alkohol taget i betragtning, hvorfor bliver der så ikke lavet masser af oplysende kampagner om emnet? 

To grundlæggende årsager

Jeg har selv befundet mig i gruppen af mennesker for hvem definitionen af en alkoholiker og tegnene på alkoholisme, har været tabubelagte emner. Det var der to grundlæggende årsager til: Frygt og uvidenhed, dvs frygt udsprunget af uvidenhed.

Lad os skrue tiden tilbage til dengang jeg ikke selv vidste hvad alkoholisme var eller hvordan det kunne se ud. Som restauratør og vinprofessionel i konstant kontakt med og adgang til alkohol, er jeg i en potentiel større risikogruppe for sygdommen: Tænk nu hvis jeg selv enten var, ville blive, var arveligt disponeret eller bare potentiel alkoholiker? Hvad skulle der dog blive af hele mit eksistensgrundlag? Jeg er jo vin og mad.

Frygten for ’tænk nu hvis’ afholdt mig i årevis fra at undersøge, hvordan størrelsen ’alkoholisme’ reelt så ud. Og så igen, jeg har personligt, ærligt, ikke på noget tidspunkt i mit liv, haft en reel frygt for at blive alkoholiker. Jeg har altid følt at have haft et udmærket forhold til alkohol og efter mine vilde teenage-år, kun indtaget alkohol i mængder, min krop har kunne klare. Men selvom jeg ikke har haft en reel frygt, så har jeg alligevel henad vejen tænkt, at jeg godt kunne tænke mig at være konkret oplyst om, hvordan alkoholisme egentlig så ud. Men alligevel tøvet med at søge den konkrete information, for hvad nu hvis…  Så en eller anden frygt – om dog styret af intuitionen om at jeg ikke behøvede at have den – har alligevel været der, et eller andet sted, og gjorde til sidst at jeg til besluttede at undersøge emnet. 

Den umiddelbare frygt bundede i ren og skær uvidenhed. Havde jeg været bedre oplyst, ville jeg slet ikke have følt den, overhovedet. Og ville heller ikke have kunne skrive alt det jeg her skriver nu. Hvilket ville have været det bedste. For det ville have betydet, at konkret information om hvad alkoholisme er, ville have været fri for stigma og i stedet være noget ’helt almindeligt’ vi alle kendte størrelsen på, i stedet for at være et dybt tabuiseret emne. 

Skræmmekampagner og Sundhedsstyrelsens anbefalinger februar 2021

Jeg tror der er mange der har det, som jeg havde det, da jeg var uvidende. Og det hjælper ikke på vores uvidenhed, at der er mange skræmmekampagner omkring alkohol – uden passende oplysning om hvorfor man gerne vil skræmme:

Sundhedsstyrelsens anbefalinger februar 2021 er (stadig) maksimalt 7 ugentlige genstande til kvinder og 14 til mænd og i det første af deres 9 punkter mod indtag af alkohol, skriver de blandt andet: ”Alkoholindtag er relateret til omkring 60 forskellige sygdomme og tilstande”. 

For få årtier tilbage måtte vi drikke 3-5 genstande om dagen, også som kvinder, bare vi ikke var gravide. Hvorfor er anbefalingerne så forskellige i dag? Det er et stort emne som er forbundet med sandhed, men også med lobbyisme. Da jeg ikke kender den fulde sandhed, kan jeg ikke udtale mig. Så når folk spørger mig – og det kan jeg love for, at de gør tit – vælger jeg at anbefale at man først og fremmest overvejende holder sig til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Dernæst, at man altid nyder alkohol med måde, lytter til sin krop og således hvad den fysiologisk kan tåle, altid nyder alkohol sammen med solide måltider mad og lader være med at drikke sig så beruset, at man får svært ved at koncentrere sig. 

Skræmmekampagner fordrer vores frygt, når vi er uvidende. Tænk på dengang AIDS blev opdaget. Der var også mange skræmmekampagner. Men lige så mange skræmmekampagner var der også oplysningskampagner, så det tog ikke lang tid før det blev tilgængeligt for alle at forstå hvordan man skulle bruge et kondom, for at undgå sygdommen.

Oplysningskampagner

Skræmmekampagner kan have sin berettigelse. Alkohol kan være farligt, hvis du får for meget af det. Derfor er det en absolut nødvendighed, altid at drikke med måde. Men lige så skræmmende skræmmekampagnerne er, lige så oplysende må oplysningskampagner om alkoholisme være. Først og fremmest må de dog være til stede. Det vil sige, jeg synes slet ikke der er nok oplysningskampagner hverken om hvordan alkohol konkret påvirker kroppen eller om alkoholisme. 

I de få kampagner der bliver rullet ud, med informationer om nogle af de livsstilssygdomme alkohol kan føre med sig, savner jeg dels videnskabelig evidens for studier som er beregnet på faktiske forhold i stedet for estimerede. Jeg savner videnskabelige studier der går i samme retning i stedet for videnskabelige studier som er modsatrettede. Jeg savner videnskabelige studier som er baseret på hvordan mennesker reagerer på alkohol på baggrund af genetik. Jeg savner at det bliver meget tydeligere, at man helt konkret fra SSTs side skriver hvor meget højere dødeligheden i forbindelse med alkoholrelaterede sygdomme er i procent, når man som M/K indtager 1 genstand om dagen kontra 3 kontra 5 og måske kontra 10 – ikke at jeg nogensinde ville anbefale så mange daglige genstande, men der er folk som indtager disse mængder. 

Videnskabelig evidens nødvendig

Jeg savner langt større vægt på hvor stor en rolle den enkeltes fysiologi spiller. Og så savner jeg særligt, at risici ved netop alkoholisme udspecificeres meget tydeligere, med en procentopgørelse over dels hvor mange der dør og dels hvor mange der bliver syge, af alkoholisme kontra øvrige alkoholrelaterede sygdomme.

I forhold til alkoholisme, savner jeg en to do og en what not to do liste: Det vil sige helt konkrete forslag til hvordan man kan have et sundt forhold til alkohol, så man særligt undgår at blive alkoholiker og dernæst måske skilt fra både børn og bedre halvdel, måtte gå fra hus, hjem, forstand og andet trist. Det tror jeg helt automatisk vil være med til at sætte for højt dagligt forbrug af alkohol ned. 

Det er klart at der skal sættes ind på andre parametre også, i forhold til problemer med alkohol. I sidste ende hænger store eksistentielle udfordringer jo sammen med hvordan man i bund og grund har det med sig selv. Så det er naturligvis ikke helt ligetil. Men hvem havde regnet med det? Lad os nu starte med at blive godt og grundigt oplyst. Så er vi i gang.

Det vil sige, jeg savner i det hele taget letfordøjelige oplysningskampagner, så vi alle kan blive klogere på alkohol, generelt. Læs med på Sundhedsstyrelsens (SST) seneste rapport om: ”Alkoholrelaterede helbredskonsekvenser – en systematisk litteraturgennemgang af nyeste evidens”.

Den epidemiologiske evidens (…) er begrænset og inkonsistent

Jeg har selv været inde og læse forskellige dele af rapporten. Det er spændende læsning, når man er interesseret i sandheden. Der er desværre studier som fortæller om betydelig forhøjede risici for at kvinder kan få brystkræft, ved de relative få mængder alkohol som SST anbefaler. Men omvendt konkluderes følgende på side 24 i rapporten:

Der er ikke identificeret systematiske reviews og meta-analyser af drikkemønsterets betydning for risikoen for udvikling af brystkræft. I et review af Shield et al., 2016 (80) rapporteredes, at den epidemiologiske evidens vedrørende drikkemønsterets betydning for udvikling af brystkræft er begrænset og inkonsistent. Der kan således ikke konkluderes på, hvorvidt drikkemønster har en selvstændig betydning for risikoen for udvikling af brystkræft.

Også på side 24 i rapporten, refereres der til et studie fra 2011, hvor igen den estimerede – kontra konkrete – men dog ætiologiske fraktion for brystkræft i Danmark som følge af alkoholindtag er medvirkende til 6% af alle tilfælde af brystkræft blandt kvinder på 15 år eller derover i Danmark. Endvidere fortæller en igen estimeret undersøgelse fra 2010, at 177,5 ud af 1.257 dødsfald af kvinder som følge af brystkræft, svarende til 14,1%, henføres til indtag af alkohol. Og at 116 af de 177,7 havde et alkoholindtag på mere end 14 genstande om ugen

Ikke identificeret systematiske reviews og meta-analyser

I forbindelse med samtlige studier, følger denne tekst (hvor der står ’brystkræft’ herunder, står der i stedet den givne sygdom studiet ligger til grund for, for eksempel pancreas, skrumpelever med videre):

”Der blev ikke identificeret systematiske reviews og meta-analyser, der har undersøgt, om drikke- mønsteret har en selvstændig betydning for risikoen for brystkræft.”

For få årtier tilbage var vi vant til at høre, at vi måtte drikke 3-5 genstande om dagen (dog ikke gravide!). Derfor nytter det for mig tæt på intet at Sundhedsstyrelsen skriver, at vi i DK ikke bør drikke mere end hhv 7 og 14 ugentlige genstande for hhv. kvinder og mænd, uden at bakke udsagnet op af noget konkret, som vi kan tage at føle på.

Jo, jeg er klar over at der er rigtig meget vi gjorde på en anderledes og til tider også overdreven måde for få årtier tilbage. Måske var den anbefalede mængde fra dengang for meget. Ok. Men så kom nu ind i kampen. Og fortæl os: Hvor mange (tal og procenter) dør reelt af alkoholrelaterede sygdomme? I forhold til kvinder bliver særligt brystkræft stresset, i forhold til mænd, særligt tyktarmskræft. Men hvor meget højere er risikoen i procent? 1%? 10%? Og ved hvor mange genstande? Undersøgelsen fra SSTs rapport som jeg har refereret til herforoven, er igen estimeret og altså ikke konkret. Det er et pejlemærke, det medgiver jeg, jeg er klar over at det er normalt at ‘estimere’ – når man ikke kan andet. Men konkret vil være meget bedre for os alle.

Søgen efter svar

I min søgen efter flere svar, har jeg så fundet en artikel fra 2018, hvor The Lancet skriver at alkohol er associeret til 2,8 millioner globale dødsfald om året, fordelt på 2,2 kvinder og 6,8 mænd. Og det er da meget – hvis vi sammenligner med sæson influenza, er de nyeste tal alt mellem 250.000-850.000 årlige influenza (pandemier er ikke medregnede).

Så altså endelig noget helt konkret og håndterbart. Her står blandt andet også at man estimerer at folk i alderen fra 15-95 øger deres risiko for 23 alkoholrelaterede sygdomme med 0,5% ved indtagelse af 1 daglig genstand. Endvidere at studiet, som er foretaget af Global Burden of Disease, er foretaget i perioden fra 1990-2016 og man har været i 195 lande. Ahhh, tak for det. Det er et nyt studie, som har varet i små 30 år, det vil sige meget up-to-date i forhold til vores nye moderne livsstil, som for alvor begyndte at tage form efter 2. verdenskrig. Og man har været i samtlige af verdens pt i alt 195 lande.

Livskvalitet og kulturel værdi

I det sydlige Europa ved mange, at der bliver drukket vin både til frokost og middag, året rundt. Men det er altså for de flestes vedkommende typisk 2 genstande – måske 3 om dagen. 1 genstand om dagen (og maksimalt to) rynkes der ikke på brynene af, af læger. Ikke fordi at alkohol er sundt. Alkohol er alt andet end sundt. Men 1-2 daglige genstande vurderes umiddelbart ikke at være farligt. I Danmark, kan jeg læse, at det gør det så nu. I Sundhedsstyrelsens rapport, er man kommet frem til at ’det er ufarligt hvis man nyder 0 genstande”. 

Tilbage til middelhavet, hvor et godt glas vin til den skønne mad, har enorm kulturel værdi; vin til maden vægtes højt både i Italien, Spanien og Frankrig. Omvendt er man bevidst om at man skal være varsom hvis man også tilføjer en skarp (spiritus), for eksempel efter middagen. Således kan 1-2 daglige genstande, særligt vin, altså have enorm værdi i forhold til livskvalitet qua det kulturelle aspekt. Og høj livskvalitet, ved vi, bidrager til et sundere og dermed også længere liv. Er det så også sundhedsskadeligt når det bidrager til højere livskvalitet og således potentielt længere liv?

Frygt og uvidenhed er tabuets eksistensberettigelse

Det nytter ikke noget at fordre frygt som blomstrer i uvidenhed. Det koster vores samfund dyrt i tabt livskvalitet, brudte familiebånd, kærlighedssorger, forladthedsfølelser, vrede og masser af skattekroner. Frygt og uvidenhed er tabuets eksistensberettigelse. Det skal vi jævne med oplysning. 

Frygt og uvidenhed er roden til ondt. Det er den potentielle elefant i rummet som vi ikke taler om fordi vi ikke tør og således ikke formår at forstå og kunne reagere, måtte det blive nødvendigt. Elefanten vi ikke taler om, symbolet på uvidenheden, er en af de største farer for at alkoholisme opstår. Uvidenhed om hvordan sygdommen ser ud. Mens uvidenhed er roden til ondt, er oplysning og information muligheden for alt godt. I alt hvad vi foretager os og beskæftiger os med. Det gælder naturligvis også når vi skal adressere alkoholisme. Eller alkoholrelaterede sygdomme.

Rolf og Susanne Sørensens modige shout-out

Det som fik mig op af stolen og til tasterne i dag, var Rolf og Susanne Sørensens modige shout-out. Deres forsøg på at råbe så mange af os op, som muligt.

Bekendelsen af et problem. Adresseringen af symbolet. Opgøret med dét. Og dermed det yderst beundringsværdige ønske om et opgør med stigmaet. I går morges da jeg så Susannes opslag i mit feed på FB, blev jeg et øjeblik både overrasket og forskrækket. Jeg blev, på trods af min viden, fuldstændig stereotypt overrasket og forskrækket over at det kunne ske for Rolf – succesfuld, dygtig, vellidt: Kan det ske for Rolf, kan det jo ske for hvem som helst! 

Nemlig – det er faktisk det springende punkt. Det kan i princippet ske for hvem som helst. Derfor gentager jeg, vi skal oplyses om hvordan alkoholisme ser ud, så vi forstår os på størrelsen og kan handle i tide eller tage vores forholdsregler. Overraskelse og forskrækkelse fortog sig hurtigt. Jeg satte hjerter på opslaget og scrollede videre, men nu fyldt af beundring af deres mod, glæde over at de turde være så ærlige, håb for at stigma og tabu vil ændre sig og så en masse taknemlighed. 

Taknemlighed for at et sportsligt (og således umiddelbart ’sundt’) powerpar som Rolf og Susanne, som størstedelen af den voksne befolkning af Danmark kender, stiller sig på forreste række, i et nødvendigt og sundhedsfremmende opgør med stigmatiseringen, tabuet og anonymiseringen af alkoholisme. Jeg har ikke læst artiklen på Femina endnu, men glæder mig til at få adgang til den. 

Essensen af alkoholisme

Vi skal vide hvad alkoholisme er. Hvordan det ser ud. Hvad det kan opstå af. Hvordan vi kan skærme os mod det. Og vi skal vide at der er hjælp at hente, hvis alkohol bliver et problem. Dette er netop essensen af alkoholisme. 

Alkoholisme er når alkohol bliver et problem og du ikke kan styre drikkeriet.

Det kan der være mange grunde til at det bliver. WHO har opstillet en diagnosebetegnelse for alkoholisme som betegnes som en lidelse, dem kan du læse om her på Dansk Misbrugsbehandlings hjemmeside. Klik dig ind på siden og læs med. Hvad end du slet ikke tilnærmelsesvis føler at alkoholisme er noget du behøver at frygte, såvel som hvis du skulle være bekymret eller føle dig uvidende på området. 

Jeg vil også gerne invitere dig til at tage deres ’alkoholtest for drikkende og pårørende’ her. Jeg har også lige selv taget den igen, der er 16 spørgsmål i alt. Jeg vil ikke på forhånd røbe hvordan den foregår, men du er velkommen til at skrive til mig hvis du er nysgerrig på hvilket resultat jeg selv fik.

Testen er desværre ikke videnskabelig baseret, men til gengæld foretaget på baggrund af Dansk MisbrugsBehandlings erfaring med alkoholmisbrugere. De har også skrevet om 13 typiske tegn og symptomer på alkoholisme, det er også spændende læsning, du kan læse om det her Det er min klare overbevisning, at det vil være til vores alles allerbedste, hvis vi er helt klare på hvordan alkoholisme ser ud. Det vil sige vide at alkoholisme er en lidelse, forstå hvordan den kan opstå og hvad man kan gøre for at bremse den ved på forhånd at vide hvordan den kan udvikle sig, og således undgå at det løber løbsk på en måde, hvor man ikke længere kan styre drikkeriet. 

Og hvornår er det så et problem?

Det er vigtigt at have for øje, at det at ’styre drikkeriet’ ikke nødvendigvis betyder, at man kun drikker fredag og lørdag. At man kan lade være med at drikke en hel måned eller et helt år. At drikke alkohol hver dag, behøver ikke være ensbetydende med at man ikke kan styre sit drikkeri. Dét at kunne styre sit drikkeri handler om at alkohol ikke bliver eller er et problem. 

Og hvornår er det så et problem?

Dansk MisbrugsBehandling skriver på deres hjemmeside, at hvis man har haft 3 eller flere af WHOs 6 symptomer på alkoholisme samtidigt i mindst en måned, eller gentagne gange indenfor de sidste 12 måneder, har man udviklet alkoholafhængighed – altså alkoholisme.

Læs de 6 symptomer her. Samtlige tests og oplysninger er vejledende og kan ikke gøres endeligt gældende i forhold til enten at be- eller afkræfte alkoholisme. Det skal der en konkret faglig vurdering til. 

Hvor meget er meget og hvor lidt er lidt?

Det er et meget relativt spørgsmål, som i sidste ende er fysiologisk betinget. I min indledning skrev jeg, at jeg selv nyder masser af vin og i perioder, dagligt. I seneste og nuværende perioder med lockdown, har jeg enten drukket vin til frokost eller middag hver dag og indtil for nylig, både til frokost og til middag. Dog – yderst vigtigt – i begrænsede mængder. Men stadig hvad der svarer til 2-3 genstande om dagen. Og i nogle tilfælde 4 og 5

Det vil sige, ’begrænsede mængder’ er naturligvis relativt, både i forhold til fysiologi (også min) og i forhold til det dobbelte eller de tre-fire gange så mange 7 ugentlige genstande, som SST siden 2010 har anbefalet til kvinder. Igennem mit mangeårige liv med vin og alkohol, har jeg haft mange forskellige perioder med forskelligt indtag af alkohol. 

Jeg har haft lange perioder uden vin eller kun sjældent. Perioder med vin på mine normalt to ugentlige fridage. Perioder med en halv flaske bobler om aftenen efter service, flere gange i løbet af ugen plus vin på mine to fridage. Kun sjældent har jeg drukket spiritus (med kæmpe undtagelse af da jeg var teenager) og kan i skrivende stund ikke huske hvornår jeg sidst har drukket spiritus. Og maksimalt – også efter mine teenageår – vil jeg estimere 😉 at have indtaget 10-12 genstande på en aften. Det er alligevel hvad der svarer til knap to flasker vin (har dog været sjældent).

Mit eget personlige forhold til alkohol

Så hvor meget er meget og hvor lidt er lidt? For mit vedkommende og min fysiologi er 10-12 genstande på en dag ’rigtig meget’. Mens ’lidt’ er en genstand om dagen. Jeg kan nyde en halv flaske vin, uden at blive fuld. Og cirka 4 genstande (lige lidt over en halv flaske), og stadig nogenlunde kunne holde koncentrationen. Kommer jeg helt op på en hel flaske vin, bliver jeg ret træt og vil helst gerne sove og blive frisk igen til dagen efter.

Desuden nyder jeg kun kvalitetsvine. Dels fordi jeg er vild med god vin og dels fordi at kvalitetsvine som udgangspunkt produceres med større respekt for sundhed og bæredygtighed. De vine jeg nyder, behøver ikke nødvendigvis at være økologiske, men hvis de er, er det et stort plus. Så længe jeg har sat mig ind i hvem producenten er og har en ide om hvor meget SO2 de bruger ifm vinfremstillingen. Det er en tommelfingerregel, at kvalitetsvine og således mere kostbare vine, er ’sundere’ for helbredet i det omfang – og kun i det omfang – at der ofte er mulighed for at de indeholder mindre SO2. Men der er desværre flere andre parametre man også bør måle på i forhold til tilsætningsstoffer, når man som forbruger køber ind. Og det kan hurtigt blive en jungle, også for en vinnørd som mig. 

Læs også

Jamen, så fuck-fuck da Fie Laursen

100 point Cerzito Vigna Grande, Quintodecimo

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Få nyheder fra

Jennifer Russo

direkte i din indbakke

Scroll til toppen