“Jeg kan bryste mig af mere end 50 høstår i min karriere, med mere end 40 af dem i Montalcino” – Og jeg husker ikke en Brunello-årgang som har været så vel balanceret, det vil sige en årgang hvis vine vil have stort lagringspotentiale”. Ordene tilhører den italiensk nationalt anerkendte ønolog, Vittorio Fiore. Og grunden til at hans mening er interessant – og således et af motiverne for dette indlæg, er at finde frem til: Brunello di Montalcino 2015 versus Brunello di Montalcino 2016 – hvilken årgang er bedst og hvorfor?
Citeringen er fra februar 2016. Årgangen med det store lagringspotentiale som Fiore udtalte sig om, var Brunello di Montalcino 2015. Fiore har været med siden 1970’erne, særligt i Toscana, og således været med til at grundlægge den italienske vinavl, som vi kender den i dag. Sammen med ønologerne Paolo Caciorgna og Carlo Ferrini udgør de, pt sammen med 17 øvrige imponerende ekspertnavne, ønolog-panelet der afgør Brunello di Montalcino-årgangens antal stjerner år efter år.
Hverken Carlo Ferrini eller Paolo Caciorgna er ej heller nogen Hr. Hvem-som-helst. Ferrini har høstet forskellig international anerkendelse for sit arbejde som ønolog, vinbonde (i Montalcino, nu også på Sicilien) og vinkonsulent. Som konsulent har han blandt andet hjulpet både Banfi og Casanova di Neri. Mens Paolo Caciorgna heller ikke er sådan at lave sjov med. Han er kendt som en af Italiens bedste ønologer, konsulent på omkring 30 vinhuse, har eget vinhus og er også kendt som stjernernes mand: Ingen mindre end både Andrea Bocelli og Stings ønolog.

Masser af sol, tørke og lidt regn
Årgang 2015 var et rigtig varmt år med op til 40 grader i sommermånederne og tørke. Sol og varme i vinmarken i løbet af dyrkningsperioden, er naturligvis et vigtigt udgangspunkt for at kunne producere en god vin. For så vidt også tørke. Men der er grænser for hvor meget stokkene, og således druematerialet, kan tåle af tørke. Derfor spiller nedbør også en meget central og vigtig rolle (sammen med øvrige aspekter som jord, højde, eksponering mv).
30 mm regn skyllede heldigvis ned over Montalcino i løbet af sidste halvdel af juli. Det var godt, for det sørgede for fugtighed og afkøling af jorden. Og akkurat nok vand til at stokkenes vandstress ikke blev for meget af det gode.
Årgangen var dog stadig varm og fremskyndet høst omkring midt september var nødvendig, især i de varmere dele af Montalcino. Det holdt tørt i løbet af høsten, endda med temperaturer lidt under gennemsnittet. Det spillede også en vigtig rolle i forhold til det endelige vinresultat. Fordi druerne fortsat hang på stokkene og fortsat modnede. Men ved let køligere temperaturer og derved langsommere modning i slutspurten af sæsonen.
2015 endte med at være et 5-stjernet år, som opnås når det overordnede kvalitetsniveau i hele appellationen er højt nok. Og der var også flot druemateriale fra nord til syd. Ikke desto mindre, kommer vi ikke udenom at Montalcinos forskellige zoner er meget forskellige. Både i forhold til jord, grundfjeld, højde og eksponering. Det får betydning for den fenoliske modning af druerne.
I varmere områder modnes druerne således hurtigere. Det forhøjer den potentielle abv i den endelige vin. Og det skyder nemt den endelige alkoholprocent i den endelige vin i vejret, og således elegancen ned. Modsat gør sig gældende i de køligere områder af Montalcino, hvor modningsperioden er længere.

Fenolisk modning og dyrkningsperiode
Når modningsperioden er længere, bliver alkoholen potentielt mere balanceret, så den ikke kommer i unåde hos syren i vinen. Syren skal kunne stå last og brast med alkoholen. Skulder mod skulder, skal de bære vinen, de er to ud af tre af vinens fundamentale hårde, strukturelle komponenter. Det tredje, for rødvin, er tanniner. Det hænder at vine har et (for) højt alkoholniveau, men at syren formår at stå på mål for det. Det er skønt når det sker. Men vi er jo desværre i en tid med global opvarmning, som fortsat menes at præge verdens vinavls høje alkoholindhold. Så det modsatte hænder altså ofte: At syren ikke kan stå på mål for alkoholen. Når det sker, agerer alkoholen brændende i munden og skaber ubalance.
Når druematerialet opnår fuld fenolisk modning (skind og kerner når at modne fuldt inden høst), står vi overfor en potentiel supervin. Jo længere dyrkningsperioden er, jo større bliver sandsynligheden for fuld fenolisk modning. Men uden overmodning af druerne. Eksempler på hvor dette ofte sker, er de køligere områder i Montalcino. Her banes vejen for større elegance i vinen, dvs flere aromaer og en mere parfumeret vin. ’Parfumeret’, som i en parfume. Det vil sige flere nuancer.
Vine med længere dyrkningsperiode som opnår fuld fenolisk modning, er i kategorien af de bedste. Dog betyder det ikke at du i samme kategori, ikke kan finde vine som er mindre parfumeret og måske mere alkoholiske. Det kan du. Verden har vine til enhver smag. Og Montalcino producerer mange af dem. Netop på grund af de forskellige områder. Derfor er Montalcino (også) så unik.

Er Brunello di Montalcino 2015 sine 5 stjerner værd?
Brunello di Montalcino 2010 blev udråbt til århundredets årgang. Årgangen var god! Men jeg er ikke enig i den udmelding. Årgang 2015 blev af La Serena betegnet som ”Wines of God” – med henvisning til at klimaet opførte sig yderst eksemplarisk. La Serena er også citeret for at sige at: vinen jo nærmest kunne producere sig selv, refererende til godt høstudbytte. I dag er folk mere forsigtige, når de udtaler sig om Brunello di Montalcino 2015 vs Brunello di Montalcino 2016. Og det startede sådan set i kølvandet på de første 2016-analyser, som kom ud i starten af 2017.
Jeg hørte folk stille spørgsmålstegn; havde der ikke været lige lovlig meget sol i 2015? Var der ikke lige lovlig meget juicyness og høj alkohol? Var årgangen ikke lige lovlig hurtig drikkemoden? Eller kunne der have været spekulativ tankegang involveret? Man havde lige haft 2014 som kun var tre stjerner. Og kunne noget i øvrigt tyde på, at Brunello di Montalcino 2016, på trods af en mere eller mindre turbulent dyrkningsperiode, ville ende med at blive bedre?
De samme som stillede spørgsmålstegn, medgav dog stadig at Brunello di Montalcino 2015 var glimrende. Jeg har ikke hørt nogen udtale at årgangen ikke skulle være sine 5 stjerner værd. Og det er med rette – Brunello di Montalcino 2015 er en fantastisk årgang.

Zonering af Montalcino
Men mon vinene ville være særlig lagringspotentielle, med al den juicyness og således umiddelbart alt for hurtige drikkemodenhed? Muligvis, muligvis ikke. For hurtig drikkemodenhed kan være tegn på manglende syre i det lange løb. Og syren er nødvendig, når vi spejder efter lagringspotentiale i vin. Da der også måles på dette parameter – dvs lagringspotentiale målt på syre – når det besluttes hvor mange stjerner en given årgang skal have, er spørgsmålet i forhold til netop dette reelt nok: Hvilken Brunello-årgang er mest lagringspotentiel, 2016 eller 2015?
På den anden side, er vi blevet vant til at Brunello i de store årgange er drikkemodne umiddelbart efter frigivelsen. Under alle omstændigheder, blev Gildo og jeg hurtigt anbefalet at holde øjne, ører og smagsløg wide open overfor brunello di Montalcino årgang 2016. Den ville overgå 2015.
Det første der faldt mig ind at stresse i denne sammenhæng, var ideen om zonering af Montalcino-området. Der er jo (naturligvis) forskelle i høstudbyttets dna (fenolisk modning, område, grundfjeld, højde mv) afhængig af zone. Det vil altså sige, jeg er helt sikkert med på heppekortet om at årgangen overordnet set er 5 stjerner værd. Men hvis man zone-inddelte Montalcino, og gav stjernerne på baggrund af dette, ville stjernerne gøre deres job langt mere effektivt. Til stor fordel for slutforbrugeren. Og hele appellationen ville muligvis ikke have fået 5 stjerner.
Måske man endda ved en zone-inddeling – hvis det nogensinde sker – ville turde gå så vidt som til også at uddele halve stjerner. Dét ville være fænomenalt. I en årgang som 2015, er jeg ovebevist om at man ikke ville komme under 4,5

Brunello di Montalcino 2015 versus Brunello di Montalcino 2016
I februar i forbindelse med eventet for frigivelsen af seneste Brunello-årgang, proklameres også hvor mange stjerner året inden har modtaget. 2017 var ingen undtagelse og på den årlige konference der udgør rammerne for manifestationen, redegjorde ønologerne for deres tildeling af de 5 maksimale stjerner for Brunello di Montalcino 2016.
Brunello di Montalcino 2015 versus Brunello di Montalcino 2016: Mens 2015 var forudsigelig med 40 graders sol, vandstress og lige akkurat nok nedbør, var 2016-årgangen svært uforudsigelig. Med ustadigt vejr og store udsving i temperaturforskelle, kom producenterne på en hård prøve, skrev Brunello-konsortiet dengang. I Montalcino var 2016 således generelt ramt af store temperaturforskelle sæsonen igennem. Derfor måtte producenterne rulle ærmerne endnu længere op end normalt.
Carlo Ferrini forklarede hvordan klimaet i maj og juni havde været køligt og månederne relativt vådere end normalt. Til gengæld opvejede sommermånedernes sol og varme, femte og sjette måneds vådkolde fænomen. Og var samtidig tilpas sommervarmt med høje temperaturer, uden at varmen tog overhånd. Ferrinis konklusion blev: ”Årgangen er perfekt, en af de allerbedste i seneste år”.
Yderst anerkendte og højrenommerede ønolog Paolo Vagaggini (særlig kendt for hans ekspertise med Sangiovese, i 2013 var han nomineret til en Wine Star Award (en slags vin-Oscar) og flittigt brugt af Kerin O’Keefe som reference), erklærede følgende om årgangen (jeg har oversat fra italiensk til dansk, med højde for sproglige forskelle i udtryk):
”Årgangen har udviklet aromaer som er ærlige og kontante, intenst duftende, en stærk og pålidelig syre-skulder – garanti for højt lagringspotentiale – og intense og livlige farver. Disse udmærkelser er tydelige selvom sæsonen ikke lagde særlig godt ud. Men det er dét Sangiovese kan: Sangiovese er i glimrende stand til at reagere og tilpasse sig sæsonens luner og vende dem til egen fordel. Vi forventer vine som stilistisk vil være af moderne karakter”.
Benvenuto Brunello OFF
Jeg har nok haft adgang til analyseresultater for Brunello di Montalcino 2016. Men har ikke læst dem igennem før nu. Og særligt heller ej i løbet af årene fra 2016 til 2020, smagt nok fra fadene til på forhånd, at kunne have dannet mig et fyldestgørende indtryk, som ville kunne have dannet grundlag for evaluering. Derfor har jeg ville vente med at fælde min dom, til årgangen blev frigivet og få smag for sagens endelige vine. I en prøvende tid med Covid-19, var jeg derfor særligt glad for invitationen til Benvenuto Brunello, dette år i udgaven OFF. Og glad for at vi i anden lockdown-periode befandt os i Italien, en lille times kørsel fra Montalcino. Så vi kunne deltage.
I sidste uge var vi, Gildo og jeg, således til Benvenuto Brunello OFF – Brunello di Montalcino 2016. Hvor jeg smagte mig igennem ca 50 Brunelloer i løbet af de tre timer vi var der. Og hvilken smagning. Jeg er overbevist. Brunello di Montalcino 2015 versus Brunello di Montalcino 2016 – hvilken årgang er bedst og hvorfor? :
Et ekstra syre-gear til 2016 – og således ekstra lagringspotentiale kontra 2015 – er i nogle områder helt på sin plads. Vinene fremstår generelt friskere end 2015. Der er dog stadig masser af fart over alkohol-niveauet. Senere på ugen kan du læse min Top 20 over Brunello di Montalcino 2016 og Top10 over Brunello di Montalcino 2015 Riserva. Alt udover TOP 5 i 2016-udgaven, er særligt pga manglende balance i forhold til alkoholen. Vid dog, at jeg ofte leder efter nålen i høstakken. Sådan bør det også være. Det betyder således at vinene på listen fra 6-10 stadig er vine, jeg vil være glad for at anbefale, selvom der måske er lidt som stikker ud her og der. Men i en Top 5, må vinene i sagens natur være i stor balance, målt på alle tre af de hårde, strukturelle komponenter, det vil sige syre, abv og tannin. Og de må på smags- og aromabarometeret, nødvendigvis samtidig vise stor autenticitet og typicitet for deres område, som her er Montalcino.
Læs også
Dejlig mad, naboer og Brunello di Montalcino 2008, Biondi Santi